Har jeg ret til at ses med mine søskende, som jeg ikke bor sammen med?

Ja, det har du. Det er faktisk vigtigt, at du bevarer kontakten til dine søskende. Og hvis det er svært, skal kommunen hjælpe med det. Dem på kommunen kan bestemme, hvor tit du må ses med dine søskende, og de SKAL spørge dig først, hvad du har lyst til.
De kan faktisk også godt bestemme, at du ikke må ses med dine søskende, men kun hvis de mener, at det vil være til skade for dig.
Dine forældre kan ikke bestemme, at du ikke må ses med dine søskende eller andre.

Reglerne siger:

- FOR DEM, DER VIL VIDE DET MERE PRÆCIST

Du har ret til at ses med dine søskende, når du er anbragt. Det er kommunens pligt at sørge for, at du holder kontakten med dine søskende – hvis det altså er det bedste for dig og hvis du gerne vil det.
Det er vigtigt, at du bevarer kontakten til dine søskende, så du har dem i dit liv, både nu og når du bliver ældre og skal flytte hjemmefra.
Når børn og unge bor i pleje og de skal være sammen med deres forældre, søskende, bedsteforældre eller andre, kalder man det samvær. Det kan altså være det ord, de bruger på kommunen.

Kommunen KAN bestemme, hvor meget og hvordan du skal ses med dine søskende. Hvis der skal tages en ny beslutning om dit samvær med dine søskende, så SKAL kommunen tilbyde dig en samtale først. Her er det vigtigt, at du får sagt, hvem du ønsker at ses med.

Kommunen kan kun beslutte, at du ikke må ses med dine søskende, hvis det vurderes, at det kan være skadeligt for dig. Det vil sige, de skal beslutte det for at beskytte dig. Det kan godt være, at du alligevel må skrive til dine søskende. Du kan prøve at spørge.

Hvis du gerne vil ses med fx din bror, men din mor ikke vil have, at du ser ham, så kan kommunen godt bestemme, at du skal have lov til at se ham. Det er altså ikke dine forældre, men kommunen, der kan bestemme, hvem du må have kontakt til.

Love og vejledninger:

§71 i Serviceloven handler om samvær og i den står bl.a.:
”Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner m.v. under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket.”

Vejledningen til Serviceloven siger sådan i punkt 254:
”Servicelovens § 48 giver myndigheden en pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge. Det vil sige, at barnet eller den unge bl.a. skal tilbydes en samtale, inden der træffes afgørelser om (…) samvær under en anbringelse (…)”

Og sådan står der bl.a. i punkt 558:

”(…)Der skal lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har familie og netværk at støtte sig til, så barnet eller den unge kan bevare forholdet til f.eks. de bedsteforældre og søskende, der også i tiden inden anbringelsen har spillet en stor rolle i barnets liv. På samme måde skal samværet ses som led i, at barnet eller den unge kan bevare eller skabe nære relationer, som i sig selv kan være med til at støtte barnet eller den unge, også efter en anbringelse er ophørt.
Kommunen skal i den forbindelse lægge vægt på barnets eller den unges egne ønsker om at bevare tilknytningen til bestemte personer. (…)”

I punkt 559 står bl.a. sådan:
”Kommunen har både adgang til at træffe afgørelse om, at en kontakt mellem barnet eller den unge og en pårørende eller en anden person skal opretholdes, selv om forældremyndighedsindehaver ikke ønsker, at kontakten finder sted, og kommunen har adgang til at træffe afgørelse om at begrænse eller afbryde en kontakt, som forældremyndighedsindehaveren ønsker opretholdt. (…)
I tilfælde, hvor det findes nødvendigt at afbryde forbindelsen mellem barnet eller den unge og de pårørende, skal det ske som en beskyttelse af barnet eller den unge. En sådan afgørelse bør som udgangspunkt ikke medføre, at barnet eller den unge afskæres fra at sende breve eller postkort. (…)”

Opdateret februar 2012

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.