Hvad er en støtteperson?

En støtteperson er en voksen, der er der for dig, i den tid du bor i pleje.
Hvis du ikke har en støtteperson, men gerne vil have det, skal kommunen hjælpe dig med at finde en. Det kan være din morfar, din gamle nabo eller din storesøster. Det vigtige er, at det er en person, du kender godt, og som du godt kan lide. Det er så meningen, at I skal være sammen en gang i mellem og din støtteperson skal følge med i, hvordan du har det og hvad der sker i dit liv.

Reglerne siger:

- FOR DEM, DER VIL VIDE DET MERE PRÆCIST

En støtteperson er en, der støtter dig under din anbringelse. Du kan selv komme med forslag til, hvem det kan være – fx din lærer, nabo, træner, storebror eller moster. Kommunen har pligt til at hjælpe dig med at finde den helt rigtige. Det vigtige er, at det er en person, som du har tillid til og som kommunen tror, vil være en god og stabil støtte for dig.
Hvis du ikke har lyst til at have en støtteperson, behøver du ikke det. Omvendt har kommunen heller ikke pligt til at give dig en støtteperson, hvis I ikke kan finde en, som du kender og har tillid til.
Kommunen, din støtteperson og dig skal sammen finde ud af, hvor tit din støtteperson og du skal ses.

Love og vejledninger:

Servicelovens § 68 b stk. 4 siger:
”Forud for anbringelsen skal kommunalbestyrelsen hjælpe barnet eller den unge med at finde en person i barnets eller den unges familie eller netværk, som kan udpeges til at være dennes støtteperson under anbringelsen. Kommunen kan efter behov dække støttepersonens udgifter til telefon, transport og lign.”

I Vejledningen til Serviceloven står der sådan her om støttepersonen i punkt 528:
”Kommunalbestyrelsen er forpligtet til aktivt at hjælpe barnet eller den unge, som skal anbringes, med at identificere en person i familien eller netværket, som barnet eller den unge har tillid til, og som kan være barnet eller den unges støtteperson under anbringelsen. (…)
Kommunalbestyrelsens forpligtelse består i at tale med barnet eller den unge om, hvem i familien eller netværket, de har en særlig tillid til, og som de selv kunne forestille sig kunne være deres støtteperson. Det kan f.eks. være en skolelærer, nabo, fodboldtræner, familiemedlem eller en anden i netværket, som barnet har tillid til. (…)
Det betyder dels, at der ikke er en pligt for barnet til at modtage en støtteperson. Der kan derfor være tilfælde, hvor barnet eller den unge ikke ønsker, at den eksisterende relation med en voksenperson bliver formaliseret ved at udpege denne som støtteperson. Endvidere betyder det, at der ikke er pligt til at give barnet en støtteperson, hvis årsagen hertil alene er, at det ikke er muligt for kommunen at finde en person, som vurderes at være egnet til at være støtteperson til barnet, eller hvis den eller de personer, som vurderes egnede, ikke ønsker at være støttepersoner for barnet eller den unge. (…)
Hvis barnet identificerer en støtteperson, skal det overvejes, om støttepersonen vil kunne udgøre en stabil voksenkontakt i barnets eller den unges liv med positiv betydning for barnets eller den unges fremtidige udvikling.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at den identificerede person vil være hensigtsmæssig for barnet eller den unge at have som støtteperson, skal der tages kontakt til vedkommende for at afklare, om denne ønsker at være støtteperson for barnet. Hvis dette er tilfældet kan der i samarbejde med barnet eller den unge og støttepersonen udarbejdes en aftale om, hvordan kontakten vedligeholdes under anbringelsen. Der er ikke krav om formaliserede møder mellem barnet eller den unge og støttepersonen, en bestemt mødefrekvens eller andet. Det vil være barnet eller den unge, støttepersonen og kommunalbestyrelsen, der skal aftale omfanget. (…)”

Opdateret marts 2012

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.