Kan mine forældre bestemme, at jeg skal flytte hjem, hvis jeg ikke vil?

Nej, dine forældre kan ikke bare bestemme, at du skal flytte hjem til dem. De kan sige, at det er det, de ønsker, og så skal kommunen undersøge, om det er en god idé. Dem fra kommunen skal bl.a. spørge dig, hvad du synes og hvor du helst vil bo. Ved den snak har dine forældre ikke ret til at være med, så du skal prøve at være så ærlig, som du overhovedet kan. Også selvom dine forældre måske bagefter får besked om, hvor du ønsker at bo.

Dine plejeforældre skal også spørges, om de synes, det er en god idé, at du flytter hjem til dine forældre.

Reglerne siger:

- FOR DEM, DER VIL VIDE DET MERE PRÆCIST

Der er heldigvis sket en række forbedringer i lovgivningen med den nye lov, der hedder Barnets Reform. En af de ændringer, der er sket, er at forældre ikke længere har så meget at skulle have sagt. Nu skal man lytte mere til børnene! Hurra!

Hvis kommunen overvejer, om du skal hjem til dine forældre og bo, så skal de snakke med dig, før de tager en beslutning. De skal høre, hvad du synes om idéen og de skal også tage hensyn til, hvad du gerne vil. Det betyder dog ikke, at du kan bestemme, hvad der skal ske. Det er de voksne (på kommunen), der beslutter det og derfor er det også deres ansvar at tage den rigtige beslutning.

Som noget nyt skal anbringelsesstedet, dvs. dine plejeforældre, også spørges om deres mening, før der kan tages en beslutning om, at du skal flytte hjem til dine forældre.

Hvis det alligevel bliver besluttet, at du skal hjem til dine forældre og bo, kan du – hvis du er fyldt 12 år – klage over beslutningen. Så skal de tænke sig om en ekstra gang, inden de træffer beslutningen.

Hvis du har været anbragt i mindst 3 år, kan kommunen også afvise dine forældres ønske om at få dig hjem med den begrundelse, at din tilknytning til din plejefamilie er så stærk (det vil sige, at I er så glade for hinanden), at du har bedst af at blive hos dem.

Love og vejledninger:

I Servicelovens § 70 står bl.a., ”Afgørelse om revision af handleplanen træffes så vidt muligt med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år.”

Det vil sige, at hvis der skal ændres i beslutningen om dit anbringelsessted, så skal du – hvis du er fyldt 15 – og den af dine forældre, der har forældremyndigheden helst godkende ændringen.

I § 69 stk. 5 står, ”Kommunalbestyrelsen skal, inden der træffes afgørelse om ændret samvær samt afgørelse om hjemgivelse eller ændret anbringelsessted, indhente udtalelse fra det aktuelle anbringelsessted [det vil sige dine plejeforældre] til belysning af sagen.”

I § 48 står bl.a., ”Forinden myndigheden træffer afgørelse efter §§ 51, 52, 52 a, 56, 57 a, 57 b, 58, 62 og 63, § 65, stk. 2 og 3, og §§ 68-71 og 75 [det vil bl.a. sige om hjemgivelse], skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge herom.”

I vejledningen til Serviceloven punkt 255 står der om denne samtale med dig, at det er: ”vigtigt, at der bliver taget hensyn til barnets eller den unges egen opfattelse af situationen. Samtalen skal derfor klarlægge barnets eller den unges egen holdning til den påtænkte afgørelse.”

Serviceloven § 167 siger: ”Følgende afgørelser kan af barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, indbringes for det sociale nævn efter reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område:
(…) 3) Hjemgivelse og hjemgivelsesperiode efter § 68, stk. 2.”

Det vil simpelthen sige, at du kan klage, hvis det bliver besluttet, at du skal flyttes hjem.

Og i retssikkerhedsloven står der om disse klager:
§ 72. Stk. 2. ”Klage efter §§ 166 eller 167 i lov om social service [det rigtige navn for Serviceloven] over afgørelser om hjemgivelse og hjemgivelsesperiode (…) har opsættende virkning.”
Opsættende virkning betyder, at kommunen venter med at træffe afgørelsen, til de har tænkt sig om en ekstra gang.

Desuden står der i Servicelovens § 68 a. ”Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om, at et barn eller en ung, der efter § 52, stk. 3, nr. 7, har været anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, fortsat skal være anbragt uden for hjemmet i en videreført anbringelse, hvis barnet eller den unge har opnået en så stærk tilknytning til anbringelsesstedet, at det på kortere og længere sigt må antages at være af væsentlig betydning for barnets eller den unges bedste at forblive på anbringelsesstedet.”

Opdateret januar 2012

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.