SKAL man se sine egne forældre, hvis man ikke har lyst?

Det er bedst, hvis man kan ses med sine forældre en gang imellem på en rar måde. Men hvis du slet ikke synes, det er rart at være sammen med dine forældre og det måske tværtimod er rigtig svært for dig, så skal du fortælle det til din sagsbehandler på kommunen. Det kan være, du skal bede dine plejeforældre om hjælp til det.
Så skal de på kommunen se om de kan finde på en bedre måde, du kan være sammen med dine forældre på. Det kan fx være, at du gerne vil have en person, du er tryg ved, med når du skal ses med dine forældre. Det kan også være, at det bliver besluttet, at du kun skal se dem meget sjældent.
Og det kan faktisk også godt blive besluttet, at du i en periode slet ikke skal have kontakt med dem.

Reglerne siger:

- FOR DEM, DER VIL VIDE DET MERE PRÆCIST

Når børn og unge er anbragt og de skal være sammen med deres forældre, kalder man det samvær. Med de nye regler i Barnets Reform er det blevet sådan, at dem fra kommunen skal lytte mere til barnets ønsker end til forældrenes, når det handler om samvær. Fx skal de tage meget hensyn til, hvor tit du har lyst til at ses med dine forældre.

Som regel er det godt for børn at kende deres forældre og derfor at have samvær med dem – også dem uden forældremyndighed. Men nogle gange kan det være svært for børn og forældre at være sammen på en god og rar måde. Og så kan det fx hjælpe, at der kommer en voksen fra kommunen med.

Hvis samværet med dine forældre er virkelig ubehageligt for dig, kan de også beslutte på kommunen, at du slet ikke skal ses med dine forældre i en periode. Det kan fx være, hvis dine forældre har slået dig eller udsat dig for andre former for vold.

Så det gælder om, at du får sagt det højt til din sagsbehandler, hvis du synes, det er svært at have samvær med dine forældre. Så SKAL de lytte til dig på kommunen. Men at de lytter betyder altså ikke, at du frit kan vælge, om du skal have samvær med dine forældre. Det ER dem på kommunen, der beslutter det. Det skyldes blandt andet, at nogle børn har fået lov til at stoppe kontakten til deres forældre helt, og så har de senere, når de blev ældre, fortrudt det. Det er også fordi, at den slags store beslutninger skal børn og unge ikke have ansvaret for. Det ansvar må de voksne tage på sig. Hvis de på kommunen vælger ikke at følge dine ønsker, skal de i den skriftlige afgørelse give en begrundelse for det.

Love og vejledninger:

§ 71 i Serviceloven handler om samvær. Den siger:
”Barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre (…) under anbringelsen uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen skal under hensyntagen til barnets eller den unges bedste sørge for, at forbindelsen mellem barnet eller den unge og forældrene og netværket holdes ved lige. Ved tilrettelæggelse af samværet, skal der lægges vægt på, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Kommunalbestyrelsen har i den forbindelse pligt til at sikre, at forældrene får information om barnets hverdag, og til at bidrage til et godt samarbejde mellem forældrene og anbringelsesstedet. (…)
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal om fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af samværet og kontakten og kan fastsætte nærmere vilkår for samværet og kontakten. Ved afgørelsen lægges særlig vægt på hensynet til barnet eller den unge og formålet med anbringelsen. (…) Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at samværet mellem forældre og barnet eller den unge skal støttes ved, at der er en tredje person til stede.
Stk. 3. Når det er nødvendigt af hensyn til barnets eller den unges sundhed eller udvikling, kan børn og unge-udvalget for en bestemt periode træffe afgørelse om, at samvær kun må foregå under tilstedeværelse af en repræsentant for kommunen. Under de samme betingelser og ligeledes for en bestemt periode kan der træffes afgørelse om at afbryde forbindelsen i form af samvær eller brev-, mail- eller telefonforbindelse mellem forældrene eller netværket og barnet eller den unge, ligesom der kan træffes afgørelse om, at barnets eller den unges anbringelsessted ikke må oplyses over for forældrene eller netværket.” (Understregninger tilføjet).

Vejledningen til Serviceloven siger sådan i punkt 546:
”Børn og unge, som anbringes uden for hjemmet, har ret til samvær og kontakt med deres forældre (…) Det betyder, at hensynet til barnet eller den unges behov for og ønske om samvær skal stå over forældrenes ønske om kontakt og samvær. (…)
Det er afgørende, at kommunalbestyrelsen i sine afgørelser tager hensyn til, at barnet eller den unge ikke skal opleve et samvær eller en kontakt med en forælder i de situationer, hvor selve kontakten vurderes som skadelig for barnets trivsel og udvikling. Det kan f.eks. være i situationer, hvor en forælder tidligere har udsat barnet eller den unge for vold eller seksuelle overgreb, og hvor samvær derfor vurderes at være til skade for barnet. (…)
Selvom § 71 tillægger hensynet til barnet eller den unge en større vægt end hensynet til forældrene, er det forsat kommunalbestyrelsen, der efter en konkret vurdering træffer afgørelse om samværet, herunder om samværets omfang. Det bør fremgå af afgørelsen, hvis og hvorfor barnets eller den unges holdning ikke følges. Det er vigtigt, at kommunalbestyrelsen åbent og tydeligt gør barnet eller den unge opmærksom på, at der ikke er tale om, at barnet eller den unge selv skal tage beslutningen om samvær. Dermed kan det for det første undgås, at barnet eller den unge oplever selv at stå med ansvaret for beslutningen om samvær. For det andet skal barnet eller den unge vide, at kommunalbestyrelsen ud fra hensynet til barnet selv kan træffe en anden afgørelse, der går imod, hvad barnet eller den unge selv har peget på. (…)
Udtrykket forældrene dækker både forældremyndighedsindehavere og forældre, der ikke har del i forældremyndigheden. (…)”

…og sådan i punkt 254:
”Hvornår skal barnet eller den unge tilbydes en samtale
254. Servicelovens § 48 giver myndigheden en pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale, inden der træffes afgørelser, som berører barnet eller den unge. Det vil sige, at barnet eller den unge bl.a. skal tilbydes en samtale, inden der træffes afgørelser om (…) samvær under en anbringelse (…)”

Opdateret februar 2012

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.