Efterværn/opsparing

af S, 19 år 4 år i pleje - publiceret den 14. Feb 2018
Hej, jeg modtager tøj, lommepenge, mad, penge mv. fra kommunen om måneden (Har ikke anden indkomst), jeg bor i en bolig ude for opholdstedet, men som opholdstedet betaler for. Er der et loft for, hvor stor en opsparing jeg må have?

Redaktøren svarer:

Hej S.

Beklager det sene svar, men der har været lidt IT-problematikker.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej.

Der står en masse om økonomi på www.socialministereiet.dk, men det kan godt virke lidt uoverskueligt. Men hvis du har tiden, er det god læsning omkring dine rettigheder, muligheder mv.

Som jeg kan læse mig frem til, må man ikke have en opsparing på mere end 10.000 kr. Ligeledes står der beskrevet, at har man en arv eller anden kapital (penge/værdi), kan kommunen modregne det du har mod noget af det, som dit ophold i efterværn koster kommunen.

Der står dog også, at når de faste udgifter er betalt, så skal den unge have et "rimeligt" beløb til rådighed. Så der lægges op til, at man gerne må have penge ved siden af sit efterværns ophold.

Det er dog alene kommunen, der bestemmer, hvor meget du selv skal betale, hvis du har opsparing mv.

Jeg vil råde dig til at snakke med din sagsbehandler, som ville kunne råde og guide dig videre i forbindelse med dine spørgsmål.

Jeg kan læse mig frem til, at der er meget stort fokus på området, da det er væsentligt, at unge i efterværn stilles med de samme muligheder som andre unge.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ellers er du velkommen til at rette henvendelse igen

Hilsen
Chris Jeanett.
Anbragt som 15 årig.

> Skriv kommentar