En pige med mange problemer lige nu som gerne vil have hjælp til nogle af dem

af Jake, 16 år 4 år i pleje - publiceret den 26. Jan 2007
Heey Maia.. igen..:)

Jeg ved godt, det er lang tid siden, at jeg sidst har skrevet, men jeg ville bare lige komme af med det, jeg render rundt med det nu... Hvis det altså er i orden..??:)

Jeg har jo som sagt en plejebror, som snart er 18, og jeg vil jo meget gerne være sammen med ham, men han går på gymnasiet, og han har mange gange mange lektier for.. Det er forståligt nok.. Men når han siger til mig, at han skal lave lektier, så sidder han nogen gange bare ved sin computer og spiller et online spil med nogle af sine venner og hans bror..

Han har sagt, at han gerne vil opsøge - hvis man kan sige det sådan - sine venner i stedet for, at de altid skal opsøge ham.. Men hvis jeg ikke går ind til ham, kommer han aldrig ind til mig.. F.eks. i dag kom han hjem fra sin mor, som bor i nærheden af [større by] eller deromkring.. Men han kom ikke engang ind og sagde hej eller noget som helst.. Det havde jeg jo gjort, hvis det havde været mig, der lige var kommet hjem, og så ville jeg da lige gå ind til ham og sige hej og sådan - hvordan har du haft det.. Men han gør ingenting..

Har også haft nogle kærlighedsproblemer med ham, men det er også noget møj..:( Har bare været meget forelsket i ham og er det også stadig lidt.. Og det er ikke bare sådan noget tøsepjat med, at han bare er lækker på grund af den måde, han ser ud på, men jeg tager efter det indre, og det gør jeg i hvertfald også ved ham.. Han er enormt sød... og sådan, men han er bare en meget mærkelig person..:(

Men han plejer at ringe, når det er, at han er kommet ned til sin mor, og det gjorde han så også.. Og der tog jeg telefonen, og så sagde han jo, at han var kommet godt derned, men jeg glemte at skrive det på en seddel og sige det, for min plejefar lå og sov på sofaen, og min plejemor var ude med hunden.. Så i dag fik jeg et møgfald, fordi jeg ikke havde sagt det, og min plejemor undrede sig over, at hun ikke havde hørt fra ham, og så sagde jeg, at det havde jeg glemt og sådan, og det var jeg ked af.. Men det fattede hun åbenbart ikke noget af...

Men så til noget andet.. Jeg har været sammen med min mor og min lillesøster i dag... Og mine plejeforældre har sagt til mig nogle gange, at jeg skal være klar, når min mor kommer kl 11. Men det har jeg jo så også været, men så har hun bare ikke været klar.. Og det var sådan lidt irriterende.. Så jeg trak den jo lidt ud med at komme op og få morgenmad og få tøj på, komme i bad og den slags.. Og så dengang jeg blev kaldt ned for at spise, der sagde de så, at de syntes, at det var mærkeligt, at jeg ikke var færdig, når det var, at min mor kom. og at jeg selv har brokket mig over det.. Ja har brokket mig over det, fordi hun ikke var færdig, når jeg var.. Og så at jeg skulle sidde og vente, men det er ved at være nogle år siden.. At jeg har sagt det.. Men altså.. De prøvede at få det til og lyde, som om det var mig, der var noget galt med... Når det egentlig var dem, så jeg sagde, at jamen hvorfor gør I sådan et stort problem ud af det, for hvis min mor syntes, at det var irriterende, at jeg brugte for lang tid på at gøre mig færdig, så skulle hun sgu nok sige det.. Men mine plejeforældre kom sådan med, at jamen du har jo sagt det og det.. Så sagde jeg: Er det fordi, at I gerne vil have mig afsted, at I syntes, at det er irriterende.. Så skulle de til at sige noget, så kiggede jeg ud af vinduet og lavede et ansigt, sådan at jeg stod virkelig og vidste, hvad det var, jeg snakkede om, ikke sådan snobbet, men sådan undren, og så skulle min plejemor til at sige noget men så.. sagde hun jeg gider ikke snakke om det mere... Og så gik hun.. Og så har hun været sur på mig lige siden eller i hvert fald mopset.. Men jeg tror, at det er fordi, at jeg har ret...

Men så til noget helt andet. Jeg har jo snakket med min sagsbehandler om at komme i ny plejefamilie, og det er de så ved at finde nu.. Men mine papirer er blevet sendt til [større by], for de kunne ikke finde nogen i den kommune, jeg boede i før... :S Og det kommer jo til at tage lang tid, indtil de finder en, for nu er kommunerne jo lagt sammen og sådan, og så skal kommunerne jo have de sagsmapper og sådan.. Men jeg vil bare gerne et andet sted hen midlertidigt, til de finder den plejefamilie, jeg skal i.. Eller som jeg også selv godkender.. For har seriøst ikke lyst til at bo her mere..
De er altid efter mig, og min plejebror er bare en lille englebasse, mens jeg er det sorte får..:(

Og jeg er jo sådan en pæn kraftig pige, vil jeg selv sige.. Altså sådan midt imellem, hvis man kan sige det sådan.. Men jeg får hele tiden at vide, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det er pænt irriterende hele tiden at få stoppet i nakken. Så syntes jeg hellere, at de skulle sige "ja "jake"
du er fed" eller noget i den stil i stedet for at blive ved med det andet..
Det er bare et mega fucked up liv jeg har..:'(

Men håber, at du vil svare tilbage på denne lange smøre.. Det ville jeg i hvertfald blive glad for, for du hjalp mig virkelig sidste gang, jeg skrev til dig..:D

Knuzz og kærlige kram fra jake..:)

PS. Syntes du, at det er optimalt at have en plejefar, som ligger på sofaen hele tiden og sover der, fordi at han ikke kan ligge nede i soveværelset og sove, fordi at der er for støvet, og at han har røget ind og ud af hospitalet et par gange.. Med noget influenza, som åbenbart er meget værre, når det er i hans alder.. Han er [i slutningen af 50'erne].. Og min plejemor er [ca. samme alder], tror jeg nok.. Og han har astma og han ryger.. Jeg syntes i hvertfald ikke, at det er særlig betryggende...:S

Redaktøren svarer:

Hej Jake

Allerførst skal du vide, at det ikke er Maia, der skriver dette svar - hun vil svare dig senere. Men jeg, Sisse, vil her lave et svar til dig, så du kan se, at vi har set det, du har skrevet.

Selvfølgelig er det ok, at du skriver, hvad du render rundt med lige nu - det er altid rart at høre fra jer, som vi har haft kontakt med før.

Jeg kan læse, at du er meget glad for din plejebror, og at du er lidt forelsket i ham. Jeg kan også læse, at du har nogle forventninger til ham.

Fx.
- at han kommer ind til dig og siger hej, når han kommer hjem
- at han prioriterer at være sammen med dig i stedet for at opsøge hans venner og være sammen med dem.

Ved din plejebror, at du er forelsket i ham?? Og at du har disse forventninger til ham??

Måske skulle du prøve at snakke med ham om det og se, om I kan finde en måde at være sammen på, som I begge to har det godt med. Og husk på, at han er i sin gode ret til at have sit eget liv og være sammen med sine venner. Det er en ret, vi alle har, også dig. Du ville nok heller ikke synes, at det er vildt fedt, hvis han var der, hver gang du var sammen med dine veninder!!

Du kan jo godt sige til ham, at du bliver ked af det, når han afviser dig ved at sige, at han skal lave lektier, og han så i stedet vælger at lave noget andet.

Jeg kan se, at du heller ikke har det vildt godt med din plejefamilie, og at det er temmelig svært for dig at kommunikere med din plejemor. Jeg synes, at du skal kontakte din sagsbehandler igen og spørge om, hvor langt de er med at finde en anden familie til dig. Men på samme tid spørge, om ikke din sagsbehandler vil komme på besøg og hjælpe dig med at snakke med dine plejeforældre, så I kan få snakket om, hvordan det kan blive bedst muligt for jer alle sammen i den tid, du skal bo hos dine nuværende plejeforældre - få lavet nogle aftaler, der gør, at I ikke hele tiden skal skændes om alt muligt.

Du skal tænke alvorligt over, om det er sagen at komme til et midlertidigt sted, for det er ikke bare lige..... Du vil skulle lære en hel masse nye mennesker at kende, og højst sandsynligt komme til at føle dig alene og ensom, og ligesom du er ved at falde til ro, starter det hele forfra
igen.

Jeg synes også, du skal tænke over, at der uden tvivl er en del af de problemer, du har, der ikke nødvendigvis hører til hos dine plejeforældre, men er HELT ALMINDELIGE problemer, som alle teenagere har, og alle disse problemer vil følge med dig, lige meget hvor du er.

Prøv at fortælle din sagsbehandler, hvordan det er at være dig. Din sagsbehandler har jo ikke en chance for at vide det, hvis du ikke fortæller det. Der er ikke nogen, der kan vide det, hvis du ikke siger det til dem.

Du vil også kunne få lidt mere sjov i din hverdag, hvis du prøvede at få skilt tingene lidt ad oppe i dit hoved - det vil også give dig en bedre hverdag.

For ligegyldigt, hvad det hele ender med, så er det meget vigtigt, at du får det bedre NU, og at du - når du skal rejse fra din plejefamilie - kommer derfra på den bedste måde.

Tanker og hilsner fra Sisse.

Kommentarer:

Hej Jake.

Tak for din mail og undskyld mit sene svar.

Du skal vide, at du altid kan skrive. Jeg er her for dig, uanset om det er store eller små problemer, du har, så ja, det er helt i orden, at du skriver.

Jeg tror oprigtig talt, at din plejebror holder af dig, og han gerne vil dig, men at der bare sker så mange ting i hans liv for tiden, som deværre betyder, at han "glemmer" dig lidt. Jeg er overbevist om, at han gerne vil tilbringe tid sammen med dig, men at han måske har svært ved at afgrænse sit computerspil med venner og bror, så der også er tid til dig. Har han så samtidig lektier for, flyver tiden hurtigt.

Jeg ved jo ikke, hvad du interesserer dig for, men kunne det være muligt, at du også spillede lidt med, når han spillede på computeren engang imellem? Så kunne I i hvert fald få lidt mere tid sammen der?

Hvis du er som mig, som slet ikke kan holde computerspil ud, og stadig tænker, at det ikke ændrer så meget igen, idet I jo så heller ikke nødvendigvis bare vil være jer to, så synes jeg, du skal fortælle ham, hvordan du har det med det. Fortæl ham, at du gerne ser, at I tilbringer mere tid sammen (uden computeren); fordi du sådan nyder, at I er sammen. Sig til ham, at han tidligere har udtalt, at han vil blive bedre til det, at tage initiativ til at være sammen, men at du ikke rigtig ser noget handling bag ordene. Spørg ham om, hvad det hænger sammen med, og hvem ved - muligvis er der en forklaring på det.

Uanset hvad, så synes jeg, du skal spørge ham, om han ikke fremover vil gøre sig noget mere umage, idet det rent faktisk betyder noget for dig.

Vil han det, kan du være sikker på, at samværet med dig virkelig betyder noget for dig.

Du må så den anden vej også være forstående over for, at han i perioder vil have rigtig meget at se til og således ikke altid vil have lige meget tid til dig.

Med hensyn til, at han "glemmer" at sige hej, så synes jeg godt, du kan nævne, at det undrede du dig over, og spørge ham, om der var en speciel grund til det. Måske har han bare ikke tænkt over det eller noget helt andet. Uanset hvad, så vil du ikke få det at vide, hvis du ikke spørger ham.

Det er selvfølgelig uheldigt, at du glemmer at sige, at din plejebror er kommet godt afsted, idet din plejemor formentlig har været meget nervøs over ikke at have hørt fra ham - har måske frygtet, at der er sket ham noget? Jeg tænker, at det også er derfor, at hun måske bliver lidt mobset over det, så jeg tror ikke, du skal tage det personligt.

Det samme gælder i den anden beskrevne situation. Jeg tror ikke, at dine plejeforældre har sagt til dig, at de synes, at det er mærkeligt, at du ikke er klar, fordi de vil være efter dig, men fordi de måske bare undrer sig. Når du så misforstår deres hensigter og vender dig mod vinduet og måske i deres øjne virker lidt fornærmet, er de måske blevet opgivende og kede af det. Måske, jeg ved det ikke, men de synes måske heller ikke altid, at tingene er så let?

Jeg synes, du skal se tiden lidt an. Fortsætter din plejemors sure miner, så synes jeg, du skal sige til hende, at det går dig på, og om ikke I kan snakke om det. Hjælper det ikke, skal du jo hele tiden sige til dig selv, at det her er for en begrænset periode. Det er kun et spørgsmål om tid, inden du bor et andet sted. Jeg er overbevist om, at din sagsbehandler gør, hvad hun kan for at finde noget til dig hurtigst muligt.

Som jeg også skrev sidst, står det dig jo frit for at rive hende lidt kærligt i ørerne. Det har hun kun godt af...

Nej, det er måske ikke særlig optimalt - ej heller betrygende - at din plejefar har det så skidt og er så syg, og jeg kan også sagtens forstå, hvis du har det lidt underligt med det. Det er jo aldrig rart, at mennesker omkring os er syge, men det er jo desværre også en del af livet, som vi formentlig alle på et tidspunkt kommer til at opleve.

Stort varmt knus fra Maia
Af Maia Sys Gøtzsche (brevkasseredaktør)
27. January 2007

> Skriv kommentar