Er plejefamilie noget for mig?

af J, 14 år 1 år i pleje - publiceret den 30. Sep 2018
Hej, jeg er en 14 årig dreng, som går rundt med daglige problemer angående min familie.
Jeg har flere i måneder overvejet om plejefamilie vil være noget for mig, eller om jeg bare skal tage det helt roligt, og se om jeg får det bedere med min famile. Det er på ingen måde nogen nem beslutning for mig.

Jeg har boet hos mine to lesbiske forældre hele mit liv med tre søskende. Siden jeg var heltlille, er der blevet taget meget hånd om, at jeg ikke havde nogen far, hvilket gjorde jeg begyndte at føle mig forkert, men det er ikke noget, der påvirker mig mere. I skolen har jeg det fint, har de tætteste venner omkring mig hele tiden, og de er de perfekte venner for mig. Vi træffer dog ikke altid de helt rigtige valg, hvilket også gjorde, at jeg fik en underretning af kommunen, som jeg ikke rigtigt ved, hvad er? Der bliver taget meget hånd om mig i skolen, snakker med en “støttepædagog” flere gange om ugen, men føler ikke jeg får knoklet igennem i skolen, som jeg gjorde tideligere, tror det er fordi, at jeg ikke har motivationen til at få mine ting lavet. Jeg har svært ved at følge med i timerne. Uden tvivll er jeg heller ikke det nemmeste barn, jeg træffer mange dumme beslutninger, som at ryge hash, og så mange andre ting. Er også begyndt at ryge smøger fast, uden mine forældre ved det. Mine forældre har også flere gange sagt, at jeg ikke kan bo hos dem mere, og deres løsning er at sende mig på efterskole, som jeg ikke har lyst til, men alligevel ville jeg elske at komme væk fra dem. Hader heller ikke dem, men kan bare ikke få det til at fungere med dem, og vi er aldrig enige. Alt det her begyndte, da jeg slog op med min kæreste for 10 måneder siden, jeg begyndte at møde mange andre piger, som ofte var ældre end mig, vi begyndte at tage på vandpibecafeer, og drikke i byen. Jeg levede bare livet, men det gik selvfølgeligt hurtigt inden mine forældre opdagede det, fordi jeg var sammen med mine storesøsters veninder, fordi vi havde fælles venner. Jeg fik selvfølgelig konsekvenser, hvilket jeg også forstår, men nu er det ligesom 8 måneders tid siden, og jeg vil gerne tage i byen, som dem fra min klasse gør, altså bare for at sidde på MacDonalds, og sådan noget. Jeg er heldig, hvis jeg får lov til at sove hos en ven, mine forældre er meget overbeskyttende, og sådan har der lang tid været. Da jeg var 11, fortalte min mor, at hun hadede mig, og det vil jeg altid huske. Nævnte det til hende her for 6 måneder siden, hvor hun selfølgelig undskyldte, men vil aldrig glemme det. Overhørte også en samtale, hvor min anden mor fortalte min søster, at de ville finde et andet sted jeg kan bo. Jeg er en dreng, som rigtigt mange kender, alle dem på min alder, som bor i omegnen min by, ved stort set hvem jeg er, og det er ofte postivive ting folk kender mig for. I næste måned skal jeg i retten, fordi jeg blev slået ned, og min bedste ven fik stjålet en masse ting. Jeg bruger meget af min fritid på værelset, hvor jeg bare ser Netflix. Jeg er skyld i mange skænderier mellem mine forældre, og det har jeg det dårligt med. Det der gør jeg ikke vil på efterskole, er at jeg ikke vil forlade mine venner, og føler ikke det er et sted for mig

Mine spørgsmål er:
Vil plejefamilie være noget for mig?
Vil plejefamilie gøre nogen forskel?
Burde jeg overveje efterskole?
Hvordan kan jeg få det bedere med min familie?
Hvad er en underretning?

Tak for jeres tid

Redaktøren svarer:

Kære J,

Tusind tak for dit brev! Hvor er det godt du har fundet vejen herind til os. Jeg beklager du har ventet så længe på svar! Det er jeg meget ked af!


Først og fremmest vil jeg rose dig for, at du er så reflekteret i dine overvejelser. Omkring dig selv, dine handlinger, omgivelser og familie.


Jeg ved hvor svært det er at være ung og tage forkerte beslutninger - også selvom man godt selv ved, at det ikke er det rigtige at gøre. Men nogle gange kan det være lettere, når man i forvejen føler at man ikke gør noget rigtigt. Du giver selv udtryk for, at du godt ved, at det med at ryge hash og smøger ikke er godt, og at du sagtens forstå hvorfor det har fået konsekvenser. Jeg kan sagtens forstå, at du synes dine forældre har strenge regler og er overbeskyttende. Men husk på, at de måske bare ikke ved hvad de skal gøre og derfor gør deres bedste for at passe på dig, så ikke du kommer ud i situationer, hvori du kommer til at tage forkerte beslutninger.


Du skriver at du føler du er skyld i, at dine forældre skændes. Det er du bestemt ikke! Selvom du kan føle det er din skyld og du føler dig forkert - så er du det ikke! Overhovedet! Det er de voksnes ansvar at hjælpe dig med de udfordringer du har i hverdagen, men nogle gange er de voksne ikke altid enige om, hvad der er det rigtige.

Samtidig lyder det også som om, at du er kommet i en situation hvor skæld ud og forkerte beslutninger er blevet hverdag. Men det virker samtidig også som om, at du er motiveret for at få det bedre både i skolen og med dine forældre! Det er virkelig sejt, og det skal du klappe dig selv på skulderen over!

Nu vil jeg svare på de konkrete spørgsmål du stiller nederst i brevet.

Vil plejefamilie være noget for mig og vil det gøre nogen forskel?

Det er svært at sige, som plejefamilie vil være noget for dig. Man skal huske at bare fordi man ‘skifter’ familie, kan de selv samme udfordringer og problemer flytte med. Samtidig vil der i en plejefamilie også være regler og rammer som du også oplever derhjemme.

Det lyder samtidig på dig, som om du holder af din familie - men at dit forhold til dine forældre er kørt lidt ud på et sidespor, og at de konfrontationer du har med dem, kan overskygge det gode i jeres forhold

Hvordan kan jeg få det bedre med min familie?

Det er et fantastisk godt og meget reflekteret spørgsmål du stiller! Det giver udtryk for, at du gerne vil have det bedre med din familie, og er ked af hvordan det er nu.

Jeg tænker at det måske er en idé at sætte dig ned sammen med dine forældre, og fortælle om hvordan du har det, hvad du føler og tænker.

Det virker på mig som om, at du har en god indsigt i dig selv og dine handlinger - også når de er forkerte. Vær ærlig overfor dem, og fortæl dem, at du har brug for hjælp. Hjælp til at komme på rette spor igen - således at både du kan få det bedre, og at jeres forhold igen kan blive godt.

Burde jeg overveje efterskole?

Jeg synes faktisk at efterskole kan være en rigtig god mulighed for, at komme tilbage på det rigtige spor.

Det kan være svært at vende tallerkenen og stoppe med at gøre de ting man plejer, og nogle gange, kan det faktisk være godt at komme ‘væk’ fra det hele, hvor alle de gamle ting ikke hænger med.

Din familie og venner vil stadig være der, selvom du tager på efterskole. På en efterskole er der også mulighed for at lave en masse andre aktiviteter end kun skole. Måske det samtidig også kan hjælpe dig med at få motivationen tilbage?

Du fortæller du har en støttepædagog 10 timer om ugen - der findes efterskoler hvor elever med faglige udfordringer eller andre vanskeligheder, kan få ekstra hjælp og støtte. Det ville være værd at undersøge, såfremt det er det du og din familie beslutter.


Hvad er en underretning?

En underretning er en henvendelse om en bekymring som fx din lærer eller en anden der kender dig kan sende til kommunen. Altså er der en der er bekymret for dig og din trivsel, og derfor har har sendt en underretning til kommunen.

Nu ved jeg ikke hvilket forhold du har til din støttepædagog eller din klasselærer. Men måske det ville være en god idé at sætte sig ned med en voksen, som ikke er dine forældre og få talt om de tanker og bekymringer som du har om dig selv, din familie og din fremtid.

Det lyder også som om, du måske kunne have brug for lidt hjælp til, hvordan du skal gribe samtalen med dine forældre an. Måske din støttepædagog kunne hjælpe dig med det?


Måske der er også er en skolepsykolog på din skole? Nogle gange kan det være rigtig godt, at få talt om tingene med en person, som har tavshedspligt.


Til slut vil jeg fortælle dig, at det hele nok skal gå - selvom det kan føles helt uoverskueligt. Du er altid velkommen til at kontakte os igen!


Jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden!


Mvh
Maria Kristiansen

> Skriv kommentar