Et råb om hjælp

af SmillaElskerSinHund<3, 13 år - publiceret den 05. Dec 2013
Jeg er en pige på 13 år, som er ved at eksplodere!
Min mor og far blev skilt for ca. et år siden, og siden er det bare blevet værre og værre.

Jeg har, siden jeg var helt lille, set vold fra min mors og fars side.

Jeg har en storebror, som jeg elsker over alt på jorden.
Han var tit oppe at diskutere med mine forældre, de var aldrig enige om noget og han blev tit slået.
Det var rigtig hård at se, når man var 4 år gammel.

Det værste, jeg kan huske, var engang, hvor han blev slæbt ud i gangen på en stol. Så tog min far fat i ryglænet, og kastede stolen ned i gulvet. Han var kun 12 år gammel :-(
Jeg begyndte at græde, og så råbte min mor HOLD KÆFT!!!

Heldigvis havde jeg en fantastisk storesøster, der skyndte sig at bære mig ned på sit værelse og trøste mig.

Senere fik jeg en sød lillesøster, men da hun kunne tale, var hun et mareridt (det er hun stadig).
Hun vidste lige, hvad hun skulle gøre, for at gøre mig sur, og det fik hun også gjort.
En dag gik det helt galt - der var jeg 10 år og gik i skole.
Det havde været en dag lige så forfærdelig, som de andre. Det skal så lige siges, at jeg hader matematik, og jeg var altid bagud.
Da jeg kom hjem, irriterede hun mig hele eftermiddagen, og til sidst fik jeg nok. Jeg råbte STOOOOOOOOOP, og ville gå ind på mit værelse, da min mor slog mig så hårdt i ryggen, med en vildt tung og fyldt billedmappe, så jeg faldt, mens min mor skældte mig ud, og min lillesøster stod og grinede.

Fra den dag har jeg hadet hende og min mor.
De har begge glemt det, men det står helt klart for mig.

Da mine forældre flyttede fra hinanden, begyndte min mor at ryge. Jeg hader hende virkelig for det, specielt når man kommer ind i bilen, jeg kan ikke holde det ud.
Hun brokker sig konstant over alle de ting, hun skal nå, og hver gang tænker jeg: Du er selv uden om det! Det var dig, der ville skilles fra min far!!!
Jeg elsker min far meget højere end min mor, men desværre bor jeg hos hende. Min far flyttede sammen med min storesøster, og min storebror flyttede til en anden by [bynavnet slettet] alene.

Så jeg bor sammen med min mor :(, min lillesøster :(, og min fantastiske hund :-D
Jeg ville gerne i plejefamilie, men jeg vil ikke væk fra min hund. Men jeg vil heller ikke blive.

Hjælp
Jeg kan ikke træffe denne beslutning, den er simpelthen for svær.

Jeg aner ikke om det nogensinde bliver bedre mellem mig og min mor :-(
Jeg håber I kan se, at det er alvorligt, og at jeg er ked af det.

Redaktøren svarer:

Hej Smilla,

Det lyder rigtig trist med skænderier og vold i hjemmet!

Det er ulovligt at slå børn, både med hænderne og med ting, og det bør du sige til din mor, hvis det sker igen.

Det er trist, at du er blevet skilt fra dine større søskende, når de betyder så meget for dig.

Har du talt med din far om, om du kan flytte sammen med dem?
Måske det er en mulighed, så du kan få det bedre.

Det er ærgerligt, at din lillesøster og du ikke kan være bedre venner, det lyder til, at I er meget forskellige.
Måske du skulle prøve at tale med hende og fortælle hende, at det gør dig ked af det, når I er uvenner.

Det lyder til at din mor og du har brug for at få hjælp til at få det bedre sammen.
Jeg synes, du skal tale med en voksen, som du stoler på, feks en god lærer fra skolen, og bede om hjælp til at kontakte kommunen.
En socialrådgiver fra kommunen vil kunne hjælpe dig og din mor til at snakke bedre sammen og de vil også kunne fortælle dig om muligheden for at komme i plejefamilie.

Jeg håber, at I finder en god løsning, og får det bedre sammen.

Det er dejligt at høre at du har en hund, du er glad for, så kan du glemme alle de dårlige ting, når du hygger med din hund, det er dejligt.

De bedste hilsner
Camilla

> Skriv kommentar