Fødselsdage - et sandt maridt

af Howst, 21 år 10 år i pleje - publiceret den 10. Jun 2011
Hej.

Jeg har fødselsdag [snart], men jeg glæder mig overhovedet ikke.

Jeg har tidligere haft mange problemer forbundet med fødselsdage. I folkeskolen måtte mine klassekammerater tvinges til at komme til min fødselsdag (imens jeg boede ved min biologiske familie). De senere år har det heller ikke virket som den store begejstring, når jeg havde fødselsdag. Enten meldte man afbud i sidste øjeblik, eller også kommer man lige 1 time for sent. Sidste år holdt jeg stor fødselsdag for min familie. Og jeg rendte frem og tilbage og sørgede for det hele. I år kan jeg ikke holde fødselsdag, fordi jeg skal flytte, og hele min lejlighed er pakket ned. Og jeg har det rigtig skidt med det, fordi min fødselsdag af en eller anden grund betyder så meget. Jeg har snakket med min psykolog om det, og hun har bare sagt, at hun godt kan forstå mig. Men ja det er da fint, men det hjælper mig bare ikke lige det store.

Er det her typisk eller? Og hvad skal jeg gøre for at få et bedre forhold til min fødselsdag? Jeg har aldrig haft en fødselsdag, hvor jeg rigtig har kunnet nyde det og været 100 % glad. Det påvirker mig virkelig, og alligevel tænker jeg: "Come on, det er en fødselsdag". Synes faktisk, at det er lidt plat at jeg har det sådan.

Håber på, at I kan svare.

Redaktøren svarer:

Hej Howst

Jeg synes på ingen måde, at det er ”plat” at du har de følelser omkring din fødselsdag. Jeg kan faktisk godt genkende det selv. Da jeg var barn, var mine fødselsdage hos mine forældre heller ikke en af de dage, de andre børn glædede sig mest til, tværtimod!

Mange af de andre forældre arrangerede til deres børns fødselsdage alverdens sjove lege, skattejagter og masser af lækker mad, men hos mig fik vi oftest bare en kagemand fra bageren og så en tur på legepladsen, ikke
særlig spændende. Derfor har jeg faktisk også altid følt lidt specielt omkring min fødselsdag, og siden jeg flyttede hjemmefra, har jeg altid prøvet at gøre det meget ekstraordinært med rigtig god mad og sørget for at have alle de mennesker, jeg holder af, omkring mig.

Jeg tror, det er vigtigt, at du finder ud af mere præcis, hvad grunden er til, at din fødselsdag betyder så meget for dig – er det fordi du har mange dårlige minder, som du gerne vil erstatte med nye gode minder? Eller er det måske fordi, at du har brug for at føle, at familie og venner har lyst til at komme og
fejre dig, modsat klassekammeraterne som skulle tvinges med eller kom for sent?

Og vigtigst af alt – hvad skal der til, for at du har en god fødselsdag? Hvad er vigtigt for dig og gør dig glad?

Jeg kan se inde på Børnetingets hjemmeside, at Albenza også har sendt dig et svar, og jeg synes faktisk, det er et rigtigt fint svar.

Måske du skulle vælge, at hvert år på din fødselsdag så laver du et eller andet du holder af, tager i zoologisk have, i Tivoli eller ud og spise noget lækkert mad sammen med nogle få personer, som du holder af, og som du ved gerne vil være med til at gøre denne dag speciel for dig – eller måske bare
tage af sted helt alene og tænke på alt det gode i livet og nyde, at du kan bruge dagen kun, som du ønsker det.

Så kan du jo altid invitere din familie og/eller venner til noget lidt mere uformelt aftensmad, hvor du så måske ikke har helt så høje forventninger, fordi du allerede har fejret dig selv på den måde, der betyder mest for dig.

Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig, og at du får en dejlig fødselsdag, for det fortjener du.

Mange hilsner
Camilla

Kommentarer:

Hej Howst. Der var desværre sket en fejl, så der var kommet et forkert svar på til dig. Nu er det rigtige her. Vi beklager fejlen.

Hej Howst,

Dejligt at du havde en hyggelig fødselsdag med din farmor, selvom det måske ikke var sådan du plejer at holde fødselsdag. Nogle gange er det måske en god idé at prøve at glæde sig over de små gode ting så man ikke altid bliver skuffet og bruger en masse energi på at være i dårligt humør.
Jeg tror også det er vigtigt at du prøver at accepterer de følelser du nu engang har omkring fødselsdag, gaver osv. At det er okay, at du ikke græder af glæde over gaverne men at du måske bare kan se det gode ved, at du nu f.eks. spare en masse tid og arbejde fordi du har fået den ordbog til computeren. Så kan du glæde dig over det i stedet for at være skuffet over, at du ikke bliver rigtig glad for gaver som du ellers havde forventet.
Jeg har det selv på den måde at det ofte er tanken der tæller og ikke så meget gavens indhold. Hvis en veninde har siddet 3 timer i tog for at komme til min fødselsdag så bliver jeg langt mere glad for det, end hvis min nabo kommer med en kæmpe stor dyr gave. Sådan er vi jo så forskellige og det er helt okay.
Jeg håber du finder en måde der fungere for dig så du kan holde fødselsdag med smil på læberne og uden alle de bekymringer.

Mange hilsner Camilla
Af Camilla Bach Nielsen, brevkasserådgiver
20. June 2011

Jeg savner bare, at der er nogen, som holder fødselsdag for mig. At min fødselsdag ikke ender med, at jeg skal spæne rundt for at klare det hele. I år kom min farmor på besøg, og vi havde en hyggelig dag, men det er jo ikke det samme.

Jeg har også et sjovt forhold til gaver. Jeg bliver ikke sådan helt glad for dem, jeg kan ikke mærke dem helt nede i maven. Jeg bliver faktisk mere glad for, at der bare er nogen. Det er meget mærkeligt, fordi jeg synes, det er synd, at jeg får en gave, som jeg ikke bliver helt glad for. Uanset hvor lang tid jeg har ønsket mig det. Jeg ønskede mig en ordbog til computeren, fordi jeg læser et delvist sprogligt studie. Jeg havde ønsket mig det så længe, fordi jeg vidste, at jeg aldrig selv ville få råd til det, og fordi det kan spare mig for mange timers arbejde hver uge. Men da jeg så fik den, så blev jeg meget overrasket over, at jeg ikke blev mere glad for den, end jeg blev ...

Selvom jeg ikke har snakket med min mor i lang tid, fordi jeg ikke kan kapere, at hun tror, hun er dronning af Danmark, så blev jeg rigtig glad for, at hun kom. Selvom hun kun havde et bundt blomster fra Føtex med. Synes det er mærkeligt at have det sådan.
Af Howst 22 år 10 år i pleje
14. June 2011

Min kæreste har det lidt på samme måde ang. sine fødselsdage. Det bunder i, at hendes mor aldrig rigtig holdt fødselsdag for hende, da hun var lille. Hun blev aldrig rigtig fejret. I dag har hun taget tingene i egen hånd og sørger altid selv for, at hun får en god dag. Synes det er både imponerende og lidt sjovt, men fantastisk, at hun er så besluttet på, at denne dag er hendes. Hun er 29 og gør det stadig. :)

Synes du skal lytte til dig selv og gøre det samme. Hvis du vil have en god fødselsdag, og ingen andre vil fejre dig, så må du fejre dig selv! Det er der ikke noget galt i. Tillykke med dagen, når den kommer. ;)
Af albenza 29 år 13 år i pleje
12. June 2011

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.