Føler mig alene og trist

af mig, 15 år 10 år i pleje - publiceret den 18. Apr 2008
Jeg er en pige på 15 år, der hedder [navn er anonymiseret af princip].

Jeg er ikke bange for at blive kendt herinde, og hvad ville der ske mig, for har ikke nogle.

Jo, mit liv, det er det rene helvede. Kan ikke finde svar på mine spørgsmål. Det er mega surt.

Da min mor og far levede, passede min far mig, for min mor drak og sov det meste af tiden. Det var trist. Jeg har en bror, der er nogle år ældre end mig. Han kom først i plejefamilie, da han var 14, tror jeg nok.

Jeg boede hos hos min første plejefamilie. De var gode nok, til jeg blev 14. De drak normalt. Dengang drak min plejemor bare sådan rødvin. Kunne egentlig ikke mærke, at hun var fuld. Det tænkte jeg aldrig på. Men en dag tænkte jeg, at det var derfor, hun blev så sur, at hun slog mig.

En dag, da jeg havde svømning, spurgte min lærer: "Hvad er det, du har på armen?" Der havde jeg et blåt mærke. Jeg sagde, at jeg var faldet. Hun blev ved med at spørge, og til sidst sagde jeg: "Ja, hun har slået mig." Hos den plejefamilie følte jeg bare, at jeg ikke var noget som helst.

Der boede jeg i 8 år, tror jeg nok. Mens jeg boede der, ville jeg gerne snakke med min bror. Nogle gange glemte han at ringe, og når han ringede, måtte jeg ikke snakke med ham. Men så nu, hvor jeg er flyttet, snakker jeg med ham. Men det er svært, for han siger ikke meget - og ved ikke, hvad jeg skal sige til ham. Han har stadig sin far, men jeg har mistet dem begge.

Har ikke meget familie tilbage, men føler mig stadig alene, for jeg føler ikke, at der er nogle, der forstår mig... Jo, en som jeg har kendt i nogle år - og min kæreste - men ville gerne have venner, der forstod sådan rigtigt, hvordan jeg har det og har haft det...

Det har været hårdt. Det er det stadig. Tænker tit på selvmord, og jeg kan bare ikke klare mere. Ved ikke. Føler, at jeg ikke kan få svar på noget som helst. Det er svært. Ved ikke... Når jeg vil snakke med andre om det, kan jeg ikke kigge dem i øjnene. Det er svært for mig...

Hvad kan jeg gøre for at få det bedre? Græder næsten hver aften, for jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Redaktøren svarer:

WEBMASTER:
Der er desværre gået ged i besvarelsen af spørgsmålet. Der blev byttet om på svarene på to spørgsmål. Nedenstående er det korrekte. BEKLAGER MEGET!!!!

SISSE BØGILDS SVAR:
Hej

Jeg tænker allerførst på, om du har snakket med en voksen, om hvordan du har det? For det er ofte sådan, at de voksne, vi har i vores nærhed, faktisk gerne vil hjælpe os... Men det kræver, at vi fortæller dem, at vi har brug for hjælp... Og hvis ikke du har gjort det, altså fortalt det til en voksen, så synes jeg, du skal finde en at fortælle det til.

Men jeg synes også, at du skal gøre noget for at finde nogen at snakke med, som har prøvet noget af det samme som dig... Prøv at kikke på Børnetingets hjemmeside - om der er en netværksgruppe af plejebørn i nærheden af, hvor du bor. Eller hvis du bor sådan, så du har mulighed for at komme i et af baglandene, så kontakt dem.

Alt det er i forhold til at møde nogen, der ved, hvordan det er at være plejebarn... Der kan også godt være andre med forældre, der har drukket...

Men der er også en mulighed i at opsøge et fællesskab, der omhandler det at være barn af en alkoholiker... Der er et fællesskab, der hedder ACA - det er børn af alkoholikere, der er blevet voksne... De har tlf-nr. 70 25 01 07, og du kan være anonym... Du kan også kikke på deres hjemmeside, som hedder aca-danmark.dk. Her kan du læse mere om, hvad det er for noget...

Håber, at du vil finde nogen at snakke med... Ellers må du skrive igen, og jeg vil se, om jeg kan give dig andre valgmuligheder... Ved at give dig nogle telefonnumre, du kan ringe til...

Men forsøg at tage mod til dig og giv dig selv en chance og snak med en voksen... Og hvis du giver dig til at opsøge andre, så giv også dem en chance. Det er ikke altid nemt for hverken dig eller dem at mødes de første gange...

Held og lykke til dig fra Sisse

Kommentarer:

Det er lige meget, om man ser mit navn eller ej.
Af mig 15 år 10 år i pleje
22. April 2008

Hvorfor er der ikke nogle, der svare mig herinde?

Kan I ikke få lavet en chat til de børn herinde. Det tager lang tid, før man får svar, og man skal vente i lang tid.

Jeg har sgu snart ventet i en måned bare for at få svar på herinde. Det håber jeg I gør hurtigst muligt.
Af mig 15 år 10 år i pleje
28. April 2008

Ja, jeg synes helt klart også, at du skal prøve aca.

Jeg er selv barn af en alkoholiker, og aca var for mig åbningen til at deale med mine problemer og følelsen af at være alene.

Du skal gøre det!

Bare lyt til de andre til at starte med. Du behøver ikke at sige noget det første stykke tid!!!

Du vil indse, at der er mange, der går rundt med de samme følelser som dig, og at du ikke er alene!!!
Af Baccus 35 år 7 år i pleje
02. February 2009

Du skal måske selv prøve at snakke med nogle andre om det?
Gør hellere det i stedet for bare at lade som ingenting..
Af Tikki 13 år 3 år i pleje
02. March 2009

Hej.

Det der med, at du føler dig alene og fortabt er en af de ting der sker under disse processer.

Det er vigtigt at du aldrig lader dig brække.

Men du kan altid starte med en ting, det er en nem ting. Politi anmeld dine plejeforældre, de må ikke drikke alkohol og udsætte dig for vold. Det overtræder gyldige straffe af 5 ting.

Du skulle måske indse, at dit liv er mere værdigfuldt end de måske tænker. Du må ikke føle disse tanker som at begå selvmord. Det er altid en nem udvej for dig at begå selvmord. MEN, husk du vil altid efterlade både mennesker og dyr i sorg og knust kærlighed.

I disse problemer her er det vigtigt at vi måske får skaffet nogle venner til dig, og så tror jeg du skal prøve at komme på en hyggetur i 7 dage sammen med rigtig gode venner. Der SKAL du virkelig glemme alt om disse problemer. Husk al ting er fortid, lad ikke fortiden styre fremtiden.

Sig hele tiden til dig selv vær eneste morgen foran et spejl "Jeg er en rask og smuk pige". Hvis du gør det hele tiden så vil du få mere selvtillid. Du skal virkelig stole på dig selv, før du kan komme videre i livet.

Jeg har kun skrevet dette, da jeg er erfaren inde for dette punkt. Halvdelen af min familie har slået og drukket, samt mistet familiemedlemmer. Jeg kom dog videre i livet, da jeg indså, at fortiden holdt mig igen...

Jeg håber du vil klare dig, men begå aldrig selvmord, det er en al for nem vej og du forvolder ikke kun dig selv skade.
Af Anonymt 15 år
07. March 2009

Hej.

Jeg er en pige på 14 - snart 15 år. Ja, min far drikker og tager mange piller, han slår mig og jeg tænker også tit på selvmord.

Men min teori er også, at sådanne ting gør folk stærkere.

Og skønt jeg ikke har været i plejefamilie, forstår jeg godt de traumer, der kommer ud af det.

Men i hvert fald: Hvis du har en god ven eller en voksen, du stoler på, synes jeg, du skal få talt om det.

Men jeg ved også, at det ikke altid er lige nemt at finde folk, man kan stole 100% på. Der skal virkelig et hjerte til, men ellers...

Det er også svært bare at se det rigtige, når man tænker på selvmord, men hvis du blot kan se, at et liv er li' så meget værd som 1.000 liv, og du ser, at det kun kan blive bedre, vil du nå langt i denne verden.

For især når man har været udsat for noget hårdt i sin barndom, ender man som en stærk person i sine andre år.

Håber du forstår (:

Knus fra mig
Af Jyden 14 år
07. April 2009

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.