Føler mig uvelkommen/ufuldkommen

af Signeh17, 17 år 10 år i pleje - publiceret den 05. Jul 2007
Jeg er en pige på 17 år, som har boet i pleje i godt og vel ti år. Jeg har generelt haft det godt, men eftersom jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at tænke mere over mit forløb i plejefamilien. Jeg må sige, at der har været flere ulykkelige/svære perioder end gode.

Min bror har boet her sammen med mig, men er for nyligt flyttet hjemmefra. Jeg misunder ham hans "frihed", og trods min unge alder har jeg ofte lyst til at gøre det samme som ham. Jeg kan snakke med min bror om alt og er glad for, at han har boet her sammen med mig. Vi er begge enige i, hvordan de ti år i pleje er gået. Grunden til, at han flytted, og grunden til, at jeg har lyst til at flytte, er, fordi jeg føler mig unaturligt kontrolleret for en pige på 17 år.

Jeg ved, at mange vil anse mig for bare at være en ganske normal teenager med almindelige problemer, og som altid tænker: "De voksne forstår mig ikke." Men sandheden er, at de voksne, der har været en del af mit liv så længe ganske enkelt ikke forstår mig. Jeg har aldrig haft et fuldstændigt tæt forhold til mine plejeforældre eller deres biologiske børn. På overfladen, jo, men det har aldrig været mere end det. Det lyder hårdt, og pga. det overfladiske forhold, jeg nu har til dem, har jeg ikke kunnet fortælle dem, hvordan jeg føler, selvom jeg tror, at de inderst inde godt ved det.

Min plejemor er ofte den slemmeste. Hun formår at fortælle ting, hun er utilfreds med, på en så nedladende måde, at jeg kan være ked af det i flere uger. Ofte indgår hendes biologiske børn også i samtalen, og de lyder tilfældigvis altid fuldstændig fejlfrie for mig.

Jeg sagde tidligere, at jeg følte mig kontrolleret, og det har egentlig mest med penge at gøre. EVIGT OG ALTID har min plejemor et problem med mine penge. Jeg har været på arbejdsmarkedet, siden jeg var 13 år, og har altid selv betalt min telefonregning. Alligevel brokker hun sig altid over, at jeg enten bruger for mange eller ikke tjener nok. Men jeg tror ikke, hun forstår, hvor svært det har været for mig at få plads til min egen biologiske familie, som er spredt for alle vinde - mine venner, min plejefamilie og så arbejde oven i hatten - siden jeg var 13.

Som plejebarn føler jeg, at jeg har mange ting, jeg skal have plads til i min hverdag på én gang. Det tror jeg er svært for mange at forstå. Jeg bliver ofte stresset, men snakker som sagt ikke om sådanne ting med mine plejeforældre.

Jeg har tit lånt penge af min plejemor, fordi hun selv har tilbudt mig det, fordi jeg har spærre på min konto, så jeg ikke selv kan hæve. (Hvorfor det lige er, jeg har det, ved jeg ikke, men det har jeg altid haft). Nogle gange låner hun glædeligt til mig - nærmest insisterer på, at jeg skal låne, hvis der er noget, jeg skal til med nogle venner. Andre gange bliver hun hysterisk over, hvor mange penge jeg skylder hende, og så får jeg ellers hele turen.

Jeg har aldrig turdet at sige noget til hende eller forsvare mig selv, fordi jeg nærmest altid har været bange for hende. Ikke for, at hun skulle slå, for det har hun for guds skyld aldrig gjort, men pga. den måde, hun siger tingene på.

Hvis min bror og jeg har haft skænderier med vore plejeforældre, har min plejemor kunne findet på at sige: "Vi kan da hurtigt finde et andet sted, I kan bo." Hvilken mor ville nogensinde sige det til sit eget barn? Og det er sket mere end én gang, at hun har kommet med lignende kommentarer.

Jeg har gået til psykolog, men må ærligt indrømme, at det slet ikke har hjulpet mig nogen steder hen. Det har tværtimod gjort mig mere forvirret, fordi jeg ikke følte, at det forløb, jeg havde hos ham, blev ordentligt afsluttet. Han lovede, at han ville ringe og aftale en ny tid med mig, men han gjorde det aldrig. Desuden ved jeg, at mine plejeforældres biologiske børn altid har været jaloux på den økonomiske hjælp, som min bror og jeg altid har haft mulighed for at få hos deres forældre, fordi de aldrig har fået det samme.

Men den lykkelige barndom, de har haft, er noget, vi aldrig har fået - eller nogensinde får. Hvorfor må vi så ikke bare få den økonomiske hjælp og få det bedste ud af det liv, vi lever nu, uden der er nogen, der skal føle sig trådt på? For er der nogen, der føler sig trådt på, er det OS. Vi har oplevet og set ting, de aldrig har været i nærheden af.

Jeg føler mig fortabt, svigtet og forvirret. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Den eneste udvej, jeg ser lige nu, er at få mit eget liv, så jeg kan finde mig selv - og få fred. Jeg kan ikke klare at have så mange mennesker over mig hele tiden, der tror, at de kan bestemme over mit liv.

Hjælp mig. Håber at få svar.

Hilsen den fortabte

Redaktøren svarer:

Hej Signeh17.

Tak for dit indlæg.

Da jeg var i din alder, tror jeg, jeg havde det på nøjagtig samme måde som dig. Jeg følte også, at min frihed var alt for indskrænket og følte, at det var svært at trænge igennem til de mennesker, som "vidste bedst".

I dag - mange år efter - har jeg stadig samme opfattelse og er stadig forundret over, hvordan mine oplevelser i den grad blev negligeret til den almindelige "du er bare teenager og ved ikke en dyt om, hvad der er bedst for dig selv"-floskel.

Når det er sagt, mener jeg stadig godt, at du selv kan gøre noget for at fremstå mere selvstændig og ansvarsbevidst. F.eks. kunne du prøve at betale din plejemor bare en smule af de penge tilbage, som du skylder hende. Det behøves ikke at være et stort beløb - det kan i grunden bare være et ganske symbolsk beløb, men signalværdien i denne handling vil ikke være til at tage fejl af. Du vil fremstå ansvarsbevidst og moden.

Får din plejemor og far flere af disse AHA-oplevelser med dig, vil deres billede af dig automatisk også forandres, og der vil formentlig ske en lempelse af din handlefrihed - også kaldet frihed under ansvar. Det er formentlig vigtigt for dine plejeforældre, at de oplever dig ansvarlig og reflekteret handlende i forhold til din omverden, og det er noget, du selv i en eller anden grad kan give et billede af.

I forhold til din plejemors udtalelser om, at I bare kan blive sendt væk, når der er problemer, så tænker jeg, at det er meget uheldigt sagt og bestemt ikke okay. Jeg synes, du skal prøve at snakke med din sagsbehandler om, hvad din plejemor siger, således at din sagsbehandler kan hjælpe med at få formidlet videre til din plejemor, at det IKKE er i orden at sige sådan.

Jeg synes ligeledes, at du skal tale med din sagsbehandler om, hvordan du har det. Fortæl hende om, hvordan du er ked af, at din plejemor taler nedsættende til dig, at du higer efter at få mere frihed - evt. ved at flytte for dig selv. Fortæl hende, hvordan du føler, at du ikke er i stand til at tale med din plejemor om det. Fortæl hende om, hvordan du ikke har profitteret af psykologforløbet. Fortæl hende, at du føler, at dine plejesøskende er jaloux på dig og din økonomiske hjælp, og fortæl hende, at du faktisk kan være lidt bange for din plejemor, hvor du har svært ved at tale med hende.

Spørg hende, hvad der er af muligheder, og sammen kan I så vurdere, hvad der kunne være hensigtsmæssigt og godt for dig.

Måske er det bedst at give det en chance til. Måske hvis din plejemor vidste, hvordan du havde det, kunne tingene blive anderledes!? Måske ikke?

Måske er det på tide, at der skal ledes efter noget andet til dig. Uanset hvad, så er det dit liv, og hvordan DU har det, der bliver det afgørende for, om der skal arbejdes på det ene eller andet.

Held og lykke med det.

Skriv endelig igen, hvis du har lyst, og fortæl mig om, hvordan det går!

Kæmpe knus og kram
Maia

Kommentarer:

Hej. Jeg er ved at prøve at finde nogle plejebørn, der vil være med til at skrive en bog om, hvordan det er at være i plejefamilie.

Kunne det være noget, du ville være med til?

Af kj 17 år 16 år i pleje
08. August 2007

Hej KJ

Da der er anonymisering her på Børnetinget vil du ikke få mulighed for at få telefonnumre, mailadresser eller lignende.

Vi vil i stedet opfordre dig til at få viden og erfaringer fra de andre brugere ved at kigge på indlæggene her på Børnetinget.

Mange hilsener
Stefan, webmaster på Børnetinget
Af Stefan, webmaster 29 år 15 år i pleje
08. August 2007

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.