Har brug for at komme væk fra min far

af M, 13 år 1 år i pleje - publiceret den 12. Feb 2018
Hej

Min far er en 50/50 person, det ene minut er han sød, rar og sjov som en far skal være, og næste minut så er vi oppe og skændes, Han får mig altid at føle som om, at jeg ikke er velkommen i mit eget hjem, og bagefter vi har skændtes, så siger han altid, at det er min skyld det hele. Han sagde til min søster på et tidspunkt: “Undskyld at hun ødelægger alting altid, jeg kan jo ikke sige, at det ikke er sket før”. Jeg er seriøst bange for ham, fordi når han bliver sur, får jeg det som om, at han skal til at slå mig. Udover det så når spiser aftensmad, snakker han altid bare over mig som om jeg ikke engang er der. Jeg også sagt til andre, at jeg gerne vil have ham væk fra mig, men de forstår mig bare ikke. Han får mig til at føle som om jeg ikke fortjener at være en del af min familie. Er der noget jeg kan gøre for at få ham ud af mit liv?

Redaktøren svarer:

Kære M.

Tak for dit brev. Det må være rigtig hårdt at stå i dit sted lige nu – derfor er jeg glad for, at du har fundet Børnetinget og valgt at skrive herind. Jeg håber. at jeg kan komme med nogle råd, som du kan bruge til noget.

Din far lyder som en temperamentsfuld mand, og det lyder som om, at I bliver rigtig frustrerede over hinanden og derfor kommer til at skændes en masse.
En god far skal også sætte grænser og kunne skælde ud, så man lærer at hjælpe til derhjemme og overholde aftaler og den slags.
- Men du skal vide, at når han siger ting som, at du ødelægger alting altid, eller får dig til at føle, at du ikke fortjener at være en del af familien, så er det MEGET forkert af ham! Det er på ingen måde i orden, at du skal gå med den slags følelser, fordi han ikke behandler dig ordentligt. Og det er heller ikke okay, at du skal gå og være bange for ham.

Jeg havde selv en plejefar, der havde meget temperament. Han slog aldrig nogen, men han råbte meget højt, blev helt rød i hovedet, kunne finde på at sparke til ting og blive så hidsig, at jeg også godt kunne blive bange for, om han ville gøre noget. Det er bare rigtig ubehageligt at skulle gå og frygte, også selvom det aldrig sker.

Du skriver, at dem du har fortalt det til ikke forstår dig. Hvad med din søster, din mor, eller noget andet familie – kan de heller ikke se, når han ikke behandler dig ordentligt? Er det kun dig det går ud over, eller kan du måske snakke med nogen fra din familie, hvis det også sommetider går ud over dem?

Det er svært bare sådan lige at få sin far ud af sit liv – og hvis han er sød og rar 50% af tiden, ville det også være rigtig ærgerligt at miste alle de gode ting.
Har du prøvet at snakke med ham om, at du er rigtig ked af, at I har det sådan derhjemme, og at du ikke føler, at du fortjener at være en del af familien, når han gør de ting han gør?

Hvis det er meget, meget slemt, og intet hjælper, kan man få en voksen til at hjælpe sig med at få kontakt til kommunen. På kommunen har man en socialrådgiver, som man kan fortælle om problemerne til. Derefter vil socialrådgiveren holde et møde med din far (og eventuelt dig), for at finde ud af, hvad der skal gøres. Men det er et alvorligt skridt og skal kun være en allersidste udvej.

Jeg ønsker dig alt det bedste – og husk at du altid er velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for det.

Mange hilsner,
Melissa.

> Skriv kommentar