Hey herinde

af muggii, 21 år 13 år i pleje - publiceret den 23. Jan 2010
Hey herinde.

Jeg er en ung dame på 21 år, som har været i plejefamilie, siden jeg var ca. 5 år, hvis jeg endda ikke var yngre. Da jeg var 10 år, flyttede jeg helt væk fra min mor og i plejefamilie, og der har jeg boet, til jeg var 19 år.

Det eneste, jeg søger herinde, er nok svar på, om/hvorfor der ikke er nogle steder, hvor man kan skrive med andre plejebørn - eller nogle som har været det.

For vi er sgu mange af os i hele Danmark. Sagsbehandlere kommer og går - de er ikke helt til at stole på. Har haft mange - og kun én, som jeg kunne stole på. Hende mistede jeg, da jeg blev 18 år, og så gik der ca. 1 år,. hvor jeg ikke hørte til nogle steder i systemet.

Jeg har meget på hjerte. Det er sgu surt, når ens mor ikke er der for én. Man kan sgu kun stole på én person i verden - og det er sgu sig selv.

Hilsen den, der ikke stoler på systemet og søger nogle at skrive med herinde - hvis der er nogle

Redaktøren svarer:

Hej Muggii

Tak for dit spørgsmål.

Du kan ikke direkte chatte med andre herinde, men du kan godt skrive et indlæg, som de andre unge kan reflektere over og svare tilbage på.

Mht. det første har vi meget længe snakket fordele og ulemper, og indtil videre har det primært været de negative følger ved indførelse af en eventuel chat, som har afholdt os fra det.

Vi tager det imidlertidigt jævnligt op til overvejelse.

Maia

Kommentarer:

Hej Muggi

Jeg står med det samme ... Jeg er frisk på en chatter eller en kaffe et sted. Men vi må jo ikke videregive oplysninger her ... Så ved ikke lige, hvordan man skulle få det etableret ...

kommentar fra webredaktør Stefan Jul Gunnersen:

Jeg vil foreslå jer at skrive til Stinne Lau Tvede på slt@boernogfamilier.dk og høre hende ad, om der er mulighed for kontakt mellem jer. Jeg lover ikke noget, og det kræver, at I begge skriver til hende.


Af Heidi 21 år 10 år i pleje
09. August 2010

> Skriv kommentar