Hjææææææææælp mig!!!!!!!

af Pige 12år - publiceret den 08. Jan 2019
Jeg kan ikke mere, har prøvet på at dræbe mig selv, græder hver dag i skole, viser ikke følser, jeg er mega bange, men siger det ikke.

Hele mit hoved er en motorvej, som kører i ring, der sker det samme hver dag i skole. Folk kalder mig grim og dum, jeg mister selvtillid og mister følser som følelsen at elske og følelsen at være glad. Hvis der er nogen, der har det samme måde, sig det og lade mig vide, at jeg ikke er selv i verden.

Plus jeg tør ikke fortælle nogen om hvordan, at jeg har det, fordi ingen forstår og snakker bare væk fra mig og mit liv, og tværet mig ud, men kender ikke jer, så det gør ikke noget at nogen har en men følelse.

Redaktøren svarer:

Kære pige 12 år.

Først vil jeg undskylde for det alt for sene svar. Jeg er simpelthen så glad for at du vælger at skrive herind, og det er bare ikke godt nok, at vi ikke har fået svaret dig før nu! Jeg håber at du har taget kontakt til livslinjen som der blev sendt et link til, eller at du har fundet mere akut hjælp i mellemtiden.

Dit brev gjorde rigtig ondt at læse – du beskriver meget flot, hvordan det er at være dig lige nu. Og billedet af at dit hoved er en motorvej fuld af kaos og smerte, giver så god mening for mig – jeg har nemlig selv været der. Der hvor det hele er mørkt og gør ondt, og man slet ikke kan se nogen vej ud af det.
Måske er det en meget lille hjælp, men om ikke andet, skal du i hvertfald vide at du ikke er den eneste i hele verden, der har haft eller har det lige præcis sådan. Du er ikke alene! Og det kan godt blive bedre.

Man kan både være bange og begravet i ked-af-det-hed, fordi man har været udsat for en nogle grimme ting som mobning, forældre der behandler en dårligt, overgreb, ensomhed eller noget andet.
Og så kan man også være bange og begravet i mørke, selvom ens liv egentlig ser meget godt og normalt ud, og man ikke helt ved hvorfor at man har det så skidt indeni.
Jeg ved ikke hvilken af de to der passer bedst på dig, eller om det måske er en blanding – men uanset hvad, føles det lige slemt, og er lige vigtigt at få noget hjælp til.

Når man får skrevet eller sagt højt at man har det af h-til, letter det allerede en lille bitte smule, fordi man så ikke skal gå med det alene. Derfor vil jeg igen sige, at det bare er super godt, at du har valgt at skrive herind. Gør endelig det igen!
Hvis du kan komme i tanke om nogen i dit liv, som du tror at du vil føle dig tryg ved at snakke med, vil det også være rigtig godt. – Det betyder meget at man lige kan få en krammer, efter at have fortalt om så triste tanker og følelser, og det giver en endnu større tryghed, at vide at man har den person i sit liv.

Det kan være helt vildt svært at åbne op, når man ved at det ikke er alle der forstår – men der ér nogen der forstår, så jeg vil virkelig opfordre dig til at prøve, hvis du tænker at der er en du måske kunne få tillid til.

Din egen læge, eller en psykolog, kunne også være en mulighed – hvis du finder en voksen du har tillid til, kan personen måske hjælpe dig videre i den retning. Og ellers findes der også kontakt/støttepersoner fra kommunen som man kan få bevilget igennem en sagsbehandler. Det vil jeg meget gerne fortælle mere om, hvis du tænker at det er noget.

I min egen situation, var mit hoved en motorvej af tanker, angst, sorg og mørke, både fordi at jeg havde været igennem nogle hårde ting i mit liv, og samtidig fordi at jeg er et følsomt menneske der bare nogle gange får det sådan.
Jeg snakkede på et tidspunkt lidt med min skolelærer, på et andet tidspunkt lidt med min vens mor, på et tredje tidspunkt lidt med en sød sygeplejerske, og et fjerde tidspunkt med en psykolog. Ikke alle dem jeg snakkede med var lige gode, men noget hjalp det, og til sidst fik jeg det lige så stille bedre og bedre. – Jeg begyndte at have dage hvor jeg var glad og kunne grine. Begyndte at få venner som jeg havde det godt sammen med. Og det hele var ikke kun mørkt og uudholdeligt længere.

Så igen, hold ud! Jeg kan genkende alt hvad du skriver fra mig selv, og det gør så ubeskriveligt ondt at have det sådan. Men det kan blive bedre.

Mange kærlige hilsner,
Melissa.

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.