Hjælp den er svær!

af Cookie, 16 år 1 år i pleje - publiceret den 02. Mar 2016
Nede i skolen skal vi lave en kahoot hele tiden om ting jeg ikke aner noget om :(
Jeg bliver altid nummer chok, hvad skal jeg gøre?

Redaktøren svarer:

Hej,

Jeg kan godt se at du føler det er svært, hvis der er nogle spørgsmål i Kahoot som du føler du ikke kan svare på og det er faktisk også helt okay.
For vi kan jo ikke vide alt, men vi kan blive klogere på ting vi ikke ved nok om. Det er ikke altid sjovt at blive nr. chok – men det kommer jo ikke an på hvilken nr. man bliver ,bare man har det sjovt og at man lærer noget nyt – har du prøvet at tænke sådan på det?

Jeg vil lige understrege at du ikke skal føle dig flov, for du går i skole for at du kan lære. Dengang jeg gik i skole havde jeg det også svært, fordi jeg var ordblind og ikke var så god til at huske. Så i mange fag var jeg heller ikke særlig god bogligt og jeg lå som en af de svageste.
Jeg følte det var mega pinligt jeg ikke kunne finde ud af noget. Men synes mine lærere var gode til at støtte mig – til jeg fik små succeser i stedet for.
For det kan godt være at man ikke er god til det boglige, men så er der sikkert andre ting man er god til – Kan du genkende det?
Jeg var selv god til fodbold og spillede det meget. Det fik jeg stor ros for og det gjorde mig super glad. For når skolen ikke helt fungerede så gjorde fodbolden og så kunne jeg alligevel finde ud af noget, så jeg ikke følte mig værdiløs. Har du måske selv en ting du er god til og godt kan lide?

Grunden til at jeres lærer vælger den form for undervisning er at det så kan blive sjovere for jer elever. I stedet for at han/hun ikke bare står og underviser på en kedelig måde. Så det er blevet meget populært at bruge i undervisningen.

Jeg synes du skal prøve at snakke med din lærer om det, at du føler det er svært når du ikke kan svare på spørgsmålene – måske i kan finde en løsning som gør det nemmere for dig.

Håber du kan bruge mit svar, ellers er du altid velkommen til at skrive tilbage. Jeg vil ønske dig alt muligt held og lykke.

Kærlig Hilsen Katya.

> Skriv kommentar