Hjælp det er vigtigt

af C, 14 år 1 år i pleje - publiceret den 08. Jul 2019
Hej, jeg er en pige, som er ikke fra Danmark. Jeg kommer fra et andet land. Jeg har det rigtig dårligt der hjem, fordi min mor og far behandler mig ikke ordenligt ligesom de andre forældre. Det meste af tiden har jeg det dårligt på grund af min far og min mor. I min familie er det sådan, at min stor bror bestemmer over mig, og jeg synes, at det er sygt træls, at en 14-årig pige skal lave de ting som en 23-årig skal lave, men kan selvfølgelig ikke gør noget ved det. En gang blev jeg så sur over, at min bror sagde, at kvinder bare er slaver, og at vi lever kun for at tjene mænd, så begyndte vi at råbe af hindanden osv, men det er også, at min storebror har slået mig foran min mor, og hun gjorde ikke noget ved det. Hun sagde, at jeg var ubehøvlet over for min bror, og jeg gjorde ikke noget ved det den dag, men det er sket igen og igen. Jeg har det sygt dårligt derhjemme. Selvfølgelig er der nogle gange som er sjove, men det meste af tiden er jeg bare som en slave.

Ikke for at lyde ond, men min familie har ikke engang penge til, at jeg kan købe tøj eller gå ud med venner ligesom alle på min alder gør.

Mit spørgsmål er om man kan flytte til en plejefamilie, bare fordi man er ikke glad derhjemme?
Og hvordan kan man flytte til en plejefamilie i sommerferien, og hvad man skal gøre step by step?

For jeg kan ikke klare at bo hjemme mere og vil flytte ud snart som muligt.

Please hjælp

Redaktøren svarer:

Kære C.

Tusind tak for dit brev. Det er super stærkt, at du skriver til os.

Bor du i Dk? For så ER du dansker. Det lyder til dine forældre/familie er af anden etnisk oprindelse end dansk, men hvis du bor i dk med dansk statsborgerskab, er du dansk.

Du har helt ret! Kvinder er ikke slaver for mændenes behov og ønsker. Det er en helt forvrænget og forkert indstilling at have. Jeg kan virkelig godt forstå du blev vred på din bror. At i er uenige og skændes, giver ham absolut ikke lov til at slå dig.

Det er ikke lovligt at slå børn i dk. Det er strafbart og kan meldes til politiet.

Det lyder til, at det du bliver udsat for, er social kontrol. Dvs. at din familie styrer og bestemmer, alt hvad du gør, hvad du må og ikke må. At du bliver overvåget og kontrolleret? Er det rigtigt forstået?

Mit råd er, at du søger hjælp i din kommune. På borger.dk kan du finde ud af, hvor du skal henvende dig i din kommune. Du kan evt. få en bisidder med. Det kan være en voksen du stoler på, fx en lærer. Hvis du ikke har en i din omgangskreds, som kan hjælpe dig, kan du ringe til BørneTelefonen. Her tilbyder de hjælp og støtte, fx. Som bisidder, når du skal på kommunen og få hjælp. BørneTelefonens nr. Er: 116111

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke og jeg håber du får den hjælp, du har behov for.

Skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål eller andet.

De bedste hilsner
Bonnie

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.