Hvad gør man?

af Brine<'3, 13 år - publiceret den 29. Jan 2007
Hej. Er en pige på 13 år, som har det svært med min plejemor. Nogle gange er vi super sammen, men for det meste går vi og er sure på hinanden, fordi jeg(uden at kunne gøre for det) skubber mor-rollen over på hende. Jeg har ikke set min mor i 8 år.

Og så er jeg tit sur og ked, og så, når hun er det tætteste, jeg kommer på en mor, bliver jeg tit sur på hende. Sidste weekend blev jeg sur, fordi jeg ikke måtte tage over til en kammerat, og vi har stort set været uvenner siden.

Redaktøren svarer:

Hej Brine.

Det er altså helt naturligt, at du bliver sur på din plejemor, fordi du har nøjagtigt de samme problemer som alle andre piger på 13 år har med deres mor. Som du selv siger, er din plejemor jo det tætteste, du kommer på en mor, og det skal både du og din plejemor være glade for.

Hvad der ikke er godt, er, når det varer for lang tid med at være uvenner. Det er lidt dumt at være uvenner i flere dage over noget, der for længst er overstået. Hvis du somme tider synes, I bliver uvenner i for lang tid, var det måske en idé, at du tog en snak med din plejemor om det. Men gør det, når I har det super sammen. Fortæl hende, hvordan du har det, og hvad du tænker, måske I kan finde en måde, I kan bruge til at blive venner igen, næste gang I bliver sure på hinanden.

Det er jo sådan, at din plejemor ikke kan vide, hvad der foregår inden i dig, hvis ikke du siger det højt. Der er jo ikke nogen, der kan gå ind i dig og se, hvordan du har det, så det er vigtigt, at du siger det højt.

Hilsen fra Sisse.

> Skriv kommentar