Hvor kan jeg finde støtte?

af Riane, 22 år 2 år i pleje - publiceret den 01. Apr 2006
Hejsa...

Jeg er en ung kvinde på knap 22 år. Jeg boede i plejefamilie, fra jeg var 16½, til jeg var lige knap 19. Jeg flyttede lidt derfra i protest, da jeg ikke følte mig tryg hos familien, samt der aldrig blev lyttet til, hvad jeg gerne ville. Jeg måtte ikke være med til møder osv., hvilket gjorde mig meget ked af det. Da jeg var 18, måtte jeg ikke få lov til at flytte. Hvis jeg gjorde, ville de anbringe mig på et bosted, fik jeg at vide. Jeg overgav mig og blev boende, men forholdet mellem mine plejeforældre og jeg blev meget anstrengt. Idag har jeg stort set ingen kontakt med dem, og ej heller mine rigtige forældre. Jeg savner virkelig at prøve at have nogle forældre, men har jo måttet indse, at det sker aldrig :(

Mit spørgsmål går egentlig på... Sidste år var jeg indlagt på psykiatrisk hospital pga. selvmordsforsøg. Der blev en sagsbehandler ved med at sige til mig, at kommunen havde pligt til at føre efterværn, til jeg var 21 eller 23, husker ikke præcist, men dette havde de pligt til, eftersom jeg havde boet i plejefamilie, og for at jeg ikke skulle "tabes på jorden", som jeg jo er blevet alligevel.

Men hvad pokker stiller jeg op? Kommunen blev kontaktet i forbindelse med mit selvmordsforsøg, men der er intet sat i værk. Jeg er på kontanthjælp, og det er egentlig det eneste... Hvor finder jeg den støtte, som jeg jo egentlig har brug for?

Kommunen overvejede på et tidspunkt at give mig en støtte/kontaktperson, men dette er aldrig sket, og jeg får det ikke - de vil ikke betale. Det skal lige siges, at jeg bor i en helt anden kommune end den. jeg boede i. da jeg var i plejefamilie.

En anden ting: Min journal fra jeg var 16-19 - har jeg mulighed for at få en kopi af den? Jeg kan huske, jeg spurgte til det dengang, men der ville de ikke give mig aktindsigt, da min biofar skulle skrive under, hvilket han ikke ville. Kan jeg søge om den nu? Jeg vil nemlig gerne vide, hvorfor det kørte så meget af sporet dengang... Der var ingen, der troede på de ting, jeg fortalte :( Det har efterladt mig i et kæmpe tomrum, hvor jeg ikke rigtig tør stole på nogen længere...

Redaktøren svarer:

Hej Riane.

Det er ikke sådan, at kommunen har pligt til at "føre efterværn", sådan som du spørger om. Men i det, der hedder serviceloven, er der nogle tilbud til unge mellem 18 og 22 år. Indtil du er fyldt 23 år, er du berettiget til at få en kontaktperson eller personlig rådgiver (det er servicelovens §62a). Du kan gå op til din kommune og bede om sådan én. Måske skal du samtidig bede om, at din nuværende kommune ringer til din gamle kommune og får tilsendt dine papirer, så de selv kan læse, hvad du har været igennem. Tænk på, om der er en person, du kunne have lyst til at tage med op på kommunen. Det kan være en god idé, fordi man godt kan blive lidt forvirret i sådan en situation. Og så noget vigtigt: Hvis kommunen siger "nej", så skal du bede om at få det på skrift og få dem til at begrunde afslaget. Det skal du nemlig bruge, hvis du vil klage til kommunens sociale nævn over afslaget.

Det er også en god idé at føre en slags dagbog. Skriv ned, hvornår du var på kommunen, hvem du talte med, og hvad du og de sagde. Og gem alle papirer.

Den anden mulighed, du har, er at sige til kommunen, at du gerne vil betragtes som voksen. Så er det §67 i serviceloven, kommunen skal kigge på.
Den siger, at kommunen skal yde en særlig indsats overfor svage grupper.

Men i første omgang synes jeg du skal prøve at få en kontaktperson, som du jo kan bruge til at få talt din situation igennem med.

Angående din journal, er det sådan, at alle myndige personer har ret til agtindsigt i deres egen sag. Du skal bare henvende dig til den instans, som er i besiddelse af din sag, altså den kommune, du boede i. Der kan dog ligge dele af din sag flere steder, fx. hvis du boede i en kommune og kom til at bo i en anden, da du blev anbragt.

Det er også sådan, at det KUN er din egen sag, du har aktindsigt i. Derfor skal de, der udleverer den til dig, have den læst igennem og have alle oplysninger, der ikke er omkring dig, gjort ulæselige for dig eller fjernet. Det kan fx være oplysninger omkring din familie, mor, far og søskende - og oplysninger om din plejefamilie.

Som skrevet ovenfor vil det være klogt at have alt på skrift, så når du søger aktindsigt, synes jeg, at du skal skrive til komunnen og tage en kopi af brevet. Det er nemlig sådan, at der højst må gå 10 dage, før du skal høre noget fra kommunen omkring aktindsigt.

Jeg vil lige advare dig lidt. Jeg har selv for nogle år siden modtaget alle papirer, der var på mig, og det er altså ikke sjovt at læse de ting, der står deri. Jeg havde brug for at gøre det i meget små bidder og snakke med nogle om det, jeg læste.

Måske du kan bruge den kontaktperson, du forhåbenlig får.

Når det er sagt, synes jeg lige så godt, du kan bede om at få aktindsigt i hele din sag og herefter jævnligt bede om det sidste i din journal. Det er jo sådan, at meget af journalen vil blive smidt ud efter en tid, så hvis du skulle komme i tanke om at søge aktindsigt om nogle år, vil der være risiko for, at din journal ikke længere eksisterer.

Jeg har i den proces, det var at få læst min journal, fået svar på en del spørgsmål og fået bedre forstålelse for, hvorfor myndighederne handlede, som de gjorde, i min sag. Det betyder ikke, at jeg er enige i det, de gjorde, men hvis jeg havde en bitterhed i forhold til min anbringelse, så er den blevet afløst af "tilgivelse". Jeg har valgt at tro på, at de gjorde det, de troede, var bedst. De glemte bare at lytte til mig.

Håber du har held med at komme videre med kommunen. Jeg vil meget gerne høre fra dig igen.

Tanker fra Sisse.

Kommentarer:

Hej Sisse.

Mange tak for svaret. Jeg havde helt glemt at kigge herind igen :-s Jeg er egentlig stadig ret meget i systemet jo. Jeg har en bostøtte fra lokalpsykiatrien, men jeg synes ikke rigtig, at det fungerer. Nu har jeg haft tre forskellige, og dette er den sidste, jeg får lov at få... Og det fungerer heller ikke med hende. Det var lidt derfor, jeg spurgte til det - hvis jeg nu kunne få en kontaktperson igennem kommunen. Det er også lidt mere efter mine behov, har jeg hørt - end lokalpsykiatrien... Jeg magter bare ikke rigtig selv at tage den kamp op længere. Jeg spurgte en sagsbehandler sidste år, om det kunne lade sig gøre at få en kontaktperson igennem kommunen. Til dette sagde hun nej. At der var ikke nogen paragraffer, hun kunne bevilge det under, men det kan jeg jo så regne ud, at det er der.

Mht. aktindsigt: Jeg ved godt det med, at det kan være svært at læse, men jeg vil prøve at henvende mig til de to kommuner og bede om det, for jeg vil meget gerne vide, hvad pokker der er gået galt. Hvorfor de blev ved at lytte efter min far i stedet for til mig... Men jeg tror aldrig, jeg får forståelse for det. Desværre er min far nemlig en meget magtfuld mand, som fik fyret tre af de sagsbehandlere, jeg havde i den periode, jeg boede i plejefamilie... Så de har jo nok ikke rigtig turde sige ham så meget imod :-s Jeg ved det ikke...

Min ene sagsbehandler kommer i næste uge hjem til mig, så vil jeg prøve at tale med hende om det...

Tak for svaret :)
Af Riane 22 år 2 år i pleje
13. April 2006

Hej Riane.

Jeg ved ikke, hvilken kommune du bor i, men det virker meget underligt, at du slet ikke er blevet hørt.

Jeg har selv boet i pleje i 3 år og er blevet lyttet til ALTID.

Men jeg kender jo heller ikke til sagens omfang. Jeg vil meget gerne prøve at hjælpe dig med at slå igennem på kommunen og i ungecenteret, da jeg har gode erfaringer med det.

Hvis du er interesseret i det, så kan du maile til mig på: [mailadresse fjernet pga. anonymisering]

Venlig hilsen Camilla.

[Kommentar fra webmaster:
Hej Camilla.

Pga. vores politik på hjemmesiden er det ikke muligt at videregive personlige oplysninger som f.eks. mail-adresser. På et tidspunkt kan det være, at vi finder en optimal løsning på dette, så I kan snakke mere direkte sammen, men indtil videre må det foregå via breve og indlæg her på siden.

Mange hilsener
Stefan, webmaster]
Af Camilla 19 år 3 år i pleje
26. April 2006

> Skriv kommentar