Indlagt, imens man er anbragt?

af IC, 16 år 2 år i pleje - publiceret den 13. Nov 2015
Hej

Her for tiden har jeg fået selvmordstanker, skærer i mig selv og meget mere - det har det altid været sådan, men hash var medicin for mine problemer, så tiden gik hurtigt, men nu hvor jeg er clean, er det blevet værre for mig. Jeg er virkelig gået psykisk ned, eftersom det med mit familiebrud, mm.

Jeg har også kontakt til børnepsykiatrisk hospital, da jeg var på skadestuen kl 3 om natten - så jeg har ugentlige samtaler hos dem, men før jeg vil spørge om det - så er det muligt, at være indlagt på psykiatrisk hospital, imens man er anbragt? Min læge og behandler har nemlig snakket om en indlæggelse, fordi mit opholdssted har udtalt sig om at de ikke kan tage ansvar for mig, da de ikke har erfaringer med det - så, jeg tænkte på at en indlæggelse måske ville hjælpe, MEN er det muligt? Jeg vil ikke rigtig blive afvist, hvis jeg spørger dem.

Redaktøren svarer:

Kære IC

Tak for dit brev og fordi du vælger at skrive til os om dine tanker og problemer. Jeg skal forsøge at svare, så godt jeg kan.

Først og fremmest tillykke med at du er blevet clean!!! Det er en stor bedrift i sig selv og det kræver et modigt og stærkt menneske, at fuldføre og holde ved. Jeg har selv et familiemedlem med hash tæt ind på livet og som pt har været clean 1 år, så jeg ved hvor sej en kamp det er!
Det er helt forståeligt, at du nu har svært ved at håndtere de problematikker, som hashen før har hjulpet dig med at holde nede og jeg tænker derfor at hjælp fra kompetente mennesker, såsom psykiatrisk afdeling, kunne være en god mulighed for dig. Men det er en snak du skal tage med din læge, psykolog, sagsbehandler m.m

Svaret på dit spørgsmål er ja! Du må selvfølgelig godt være indlagt, selvom du er anbragt. Dine "rettigheder" er som sådan, ikke anderledes end andres, fordi du er anbragt og du kan tage en snak med din læge, sagsbehandler og stedet du er anbragt på, om en evt. Åben indlæggelse.
Ud fra dit brev, kan jeg forstå, at du ikke har haft det nemt, med misbrug, familiebrud, cutting m.m og tænker derfor også at det kunne være godt for dig med noget professionelt hjælp.

Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig og skriv endelig igen, hvis du har brug for det.

De varmeste tanker,
Merete

> Skriv kommentar