Ingen steder er dybest set hjemme :'-(

af Alberte, 15 år 12 år i pleje - publiceret den 25. Jul 2010
Hej.

Mit liv er noget rigtig rod og lort. Intet går, som det skal, eller som jeg har ønsket.

Jeg blev tvangsfjernet fra mine forældre som 3-årig. Det var ikke sjovt, men mine forældre drak som et hul i jorden. Da blev jeg anbragt i en plejefamilie, som valgte, at jeg skulle flytte efter 2 år. Som 5-årig fik jeg konstateret ADHD, og det gjorde, at ingen gad at have mig. Der blev fundet en ny plejefamilie, som havde mig boende, til jeg var 10 år gammel, men så gik det skævt i skolen. Jeg kunne ikke sidde stille og havde bare ikke ro i rumpen. Så smed de mig ud, og jeg kom igen i en ny plejefamilie. De ville bare kun have mig et år.
Så var jeg jo 11 år gammel og begyndte at ryge hash og skunk og droppede ud af flere skoler. Jeg boede her og der, og så kom jeg i endnu en plejefamilie som 13-årig. De er rigtig søde mod mig, og jeg bor stadig ved dem, men mit problem med stoffer blev større, da jeg fik at vide, at mine rigtige forældre døde, selvom jeg kendte dem jo dårligt nok.

Jeg føler rigtig meget, at jeg ikke lever op til min nuværende plejemors forventninger, da jeg med hende og en sagsbehandler er blevet enige om, at jeg skal tage 9. klasse igen på en specialskole. Mit liv er rigtig rodet og svært. Jeg føler mig lidt som en kastebold, som bliver kastet rundt og rundt. Jeg ville gerne have et sted, hvor jeg er sikker på at bo hele tiden :'-(

Jeg har prøvet at snakke med min plejemor om hele mit liv, men hun bliver ofte sur over mine mange snitsår på armene og gamle ar. Hun siger tit, om ikke jeg kunne tænke mig om i stedet for at have ca. 800 ar og sår fra knis, glasskår og andet. Det er jo bare svært, når jeg ikke rigtig har kunnet snakke med nogen voksne og aldrig har haft et fast holdepunkt i livet.

Tænkte på, om der er én, der kan give mig et godt råd/tips til, hvordan jeg håndterer alt det, der har været i mit liv, og hvordan jeg lærer at tro på, at nogen vil mig noget godt uden at banke mig sønder og sammen?

Hilsen fra Alberte

Redaktøren svarer:

Kære Alberte

Tak for dit indlæg og tak for din livsberetning.

Der findes nok ikke en enkel løsning på dit problem, men jeg vil anbefale dig at opsøge en psykolog og få nogle samtaler med denne. Der findes flere forskellige teorier og metoderetninger, og det kan være svært helt at vide, hvilken teoriretning, der bedst vil kunne hjælpe dig, men personligt har jeg gode erfaringer med det narrative og kunne tænke mig, at det også kunne være godt også for dig.

Ovenstående koster imidlertid nogen penge, og du skal derfor prøve at snakke med din plejemor om det, så hun eller kommunen kan hjælpe dig med betalingen af det.

Hos psykologen vil du kunne opleve en person, som du kan tale med, og som vil lytte til dig. Derudover vil jeres samtaler også tage afsæt i, hvad du oplever som vigtigt/betydningsfuldt for dig, og hvad der i den sammenhæng kan være svært for dig. I vil således kunne have fokus på din følelse af ikke at have tillid til andre mennesker, og hvordan denne mistillids indflydelse på dit liv kan minimeres.

Jeg ønsker dig alt det bedste.

Knus Maia

> Skriv kommentar