Jeg føler mig svigtet - hvad kan jeg gøre?

af Møv, 15 år - publiceret den 10. Apr 2005
Jeg er en pige på 15 år, og jeg har haft en rigtig dårlig/svær barndom. Det har gjort, at jeg har rigtig rigtig svært ved at knytte mig til folk og snakke med dem om mine tanker og følelser.

Derfor fik jeg hjælp på UngOnLine. Jeg snakkede rigtig godt med tre piger der, og de hjalp mig virkelig meget. De to af dem er stoppet, og så i går fortalte den sidste, at hun stopper om en måned. Jeg blev vildt ked af det og græd rigtig meget. Jeg vidste jo godt, det ville komme, men jeg føler mig svigtet.
Hvad kan jeg gøre, for at det ikke sker igen???

Redaktøren svarer:

Hej Møv.

Tak for dit indlæg og spørgsmål.

Jeg kan godt nikke genkendende til din følelse af at have svært ved at knytte sig til andre mennesker med sine inderste tanker og følelser. Sådan havde jeg det også, da jeg var på din alder, og sådan har jeg det til dels også den dag i dag. Det er helt normalt, specielt for os anbragte, der jo har det ene svigt efter det andet som erfaring. Derfor kan jeg godt forstå, at du føler dig svigtet, når du endelig har fundet dig et menneske i dit liv, som du netop har åbnet dig op for følelsesmæssigt, og som så fra den ene dag til den anden forsvinder ud af dit liv. Jeg kan sagtens forstå, at det gør ondt, og det samtidig fremover vil få dig til at være endnu mere varsom end ellers - udelukkende for at beskytte dig selv mod at blive såret igen. Men søde, det er desværre en del af livet på godt og ondt. Hver gang et venskab/forhold slutter, åbner det dørene for noget nyt/nogle nye venskaber og forhold. Dermed ikke sagt, at ingen bliver permanent i dit liv. Det vil der være masser, der vil, men der vil bare være nogle, som kun er der for en kortere periode. Ligegyldig om folk er i dit liv for en kortere eller længere periode, vil du jo altid have de oplevelser mv., som I har haft sammen. Det er der ingen, der kan tage fra dig. I har haft noget tid sammen, og du har lært noget af dem, og de har måske lært noget af dig, og det vil I jo altid have med jer, uanset hvordan jeres liv udformer sig. Det, jeg altså mener med alt det her, er, at du vil IKKE kunne gardere dig imod, at det sker igen. Det er en stor del af livet - for ikke at sige uundgåelig del af livet. Det gør ondt, ja, men det vil hele tiden være med til at åbne dørene for noget nyt og ganske sikkert bedre. Samtidig vil de give dig nogle erfaringer om dine omgivelser og ikke mindst dig selv.

Jeg håber, at du kan bruge mit råd til noget!

Du er velkommen til at skrive herind igen og fortælle mig, hvordan det går.

Held og lykke med livet.

Knus og kram fra Maia

Kommentarer:

Hej Møv.

Jeg kender godt til det med, at man føler sig svigtet af mennesker, man er tæt knyttet til. Jeg har selv oplevet det, da jeg var på børnehjemmet. Alle de veninder, jeg var tæt knyttet til, kom i familiepleje eller hjem til deres forældre. Og lige pludselig var jeg "helt" alene tilbage, sådan følte jeg det.
Det, jeg gjorde, var, at jeg prøvede at fortælle dem, hvordan jeg i virkeligheden havde det med, at de forlod mig, eller de skulle til at forlade mig, og der fandt jeg så ud af, at jeg ikke var ene om den følelse. Og så prøvede jeg at holde kontakten med dem og skrive et brev til dem omkring mine tanker og følelser. Så det, jeg vil anbefale dig, er at fortælle dine veninder om det, du går og tænker på, og hvad du føler omkring det med, at de stopper. Men jeg ved, det er svært, for hvordan siger man det, og hvad føler de?
Så jeg vil ønske dig held og lykke med det hele. Hvis du vil snakke mere, er du velkommen til at skrive til mig.

Mange knuQ her fra.
Af Mulle 21 år 11 år i pleje
10. April 2005

> Skriv kommentar