Jeg har brug for en voksen

af Crazy Frog, 18 år 3 år i pleje - publiceret den 04. Jan 2006
Det er nok mig, der bringer uheld... Jeg er i hvert fald ved at være vant til, at når jeg skriver, så sker der et eller andet, der gør, at der går lang tid, før jeg får svar.

Jeg har ikke så meget at skrive... Mit humør er stadig helt i bund og kan ikke rigtig få mig selv til at kontakte min læge. Jeg er bange for, hvad der så vil ske. Jeg har lige fået nyt arbejde, som jeg er glad for, og det vil jeg helst ikke miste igen.

Jeg har tænkt meget på at ringe til et af de steder, du gav mig numre til sidst, men også der bliver jeg angst på en eller anden måde. Angst, fordi jeg ikke ved, hvad det er for et sted - og derfor heller ikke rigtig ved, hvordan de overhovedet kan hjælpe mig. Det, jeg har brug for, er nok at tale med en voksen, der tør spørge ind til mig - også selvom jeg bliver ked af det og begynder at græde... Derfor skal det også være en voksen, der tør være stille sammen med mig...

Redaktøren svarer:

Hej Crazy Frog.

Nu vil jeg modbevise, at det er dig, der bringer uheld - jeg svarer dig lige med det samme.

Det er da surt, at dit humør stadig er i bund. Kender du ikke en, der kan hjælpe dig med at komme til lægen? Evt. den der har "styringen" i din terapigruppe? - eller???

Du er selv inde på, at du skal snakke med en, som tør gå tæt på dig. Det lyder for mig, som om du har brug for en psykolog eller lignende - som du har behov for at snakke med. Sådan en får penge for at høre på dig. Han/hun bliver ikke selv såret - og du har ingen følelser i klemme.

Det er alså dejligt befriende at vide, at du kan sige/gøre, hvad du vil, og at han/hun har tavshedspligt og med kan garanti tåle at høre alt, du har at fortælle (det meste har de jo hørt før).

Jeg ved heller ikke præcis, hvad de kan hjælpe dig med, hvis du ringer til et af de tlf.nr., jeg gav dig i sidste brev. Men jeg ved, at når jeg er i dårligt humør, hjælper det at snakke med nogen, der har tid og lyst til at lytte. Og for det meste kan de da også sige nogle ting til mig, der får mig videre eller "et andet sted hen", og når det sker, er jeg sådan set på vej til at få det bedre. Måske kan du komme til at snakke med en, som bare forstår dig. Måske er det det, der skal til, for at du får mod til at kontakte din læge.

Du skrev ikke, hvordan det går i din terapigruppe eller med netværksstedet???

Jeg tager ud at rejse den 6 januar og er hjemme igen den 14. januar. Bare, hvis du skriver til mig på det tidspunkt, så ved du, hvorfor jeg ikke svarer.

Håber du får samlet mod til at gøre noget for at komme "et andet sted hen".

Tanker fra Sisse.

> Skriv kommentar