jeg vil dør fordi jeg fortryder alt.

af fulddødsønskendefyr, 15 år 1 år i pleje - publiceret den 13. Mar 2019
jeg vil virkelig gerne dø fordi jeg har mobbet og ødelagt andres liv jeg har ødelagt min søsters liv og jeg fortyder det hele og derfor vil jeg bare gerne have hjælp men tør ikke at tage mit liv og jeg tøt ikke spørge om hjælp jeg har ADD og mere og jeg vil bare gerne dø jegvil dræbe mig selv så jeg ikke selv vil mærke skyld og så jeg enlig kan sige undskyld jeg fortryder alt hver eneste ting jeg har gjort i mit liv fortryder jeg og vil bare gerne død men jeg ved at min familie bliver ked af det så jeg tør ikke. hjælp mig. hvis i ikke ved det er jeg fuld mens jeg har skrevet dette breve.

Redaktøren svarer:

Kære fulddødsønskendefyr

Først vil jeg gerne undskylde for det alt for sene svar – det er virkelig ikke i orden! Jeg håber sådan at du har fundet nogle andre at tale med i mellemtiden, så du ikke har skulle gå alene med dine bekymringer i al den tid. Vi har haft nogle tekniske problemer herinde, som der gerne skulle være styr på nu.

Hvor er det stærkt at du skriver herind! Det er nogle tunge tanker og følelser du bærer rundt på, kan jeg høre, og det kræver mod at dele dem – det skal du have stor ros for.

Jeg har selv været en af dem der mobbede andre børn/unge da jeg gik i folkeskole, og jeg har også prøvet at være den der blev mobbet. Jeg kender virkelig godt til den grimme skyldfølelse det kan give bagefter, og man kan jo ikke trække det man har gjort tilbage – stenen ér blevet kastet, og mennesket ér blevet såret.

Jeg kan huske at jeg selv gjorde det fordi jeg havde det af helvedes til indeni, jeg tænkte mig simpelthen ikke om, og havde det sjovt på andres bekostning for at distrahere mig selv. Bagefter var jeg bange for om det kunne tilgives, og hvordan jeg overhovedet kunne gøre det godt igen.
Jeg gætter på at du også selv har nogle ting at kæmpe med, blandt andet pga dine diagnoser, og selvom det ikke er særlig godt, kan det sommetider komme til at gå ud over dem omkring én.
Mobning er aldrig ok! – Men at du har dårlig samvittighed og gerne vil sige undskyld, synes jeg fortæller utrolig meget godt om din person, du ved at du har begået en fejl, og du vil gerne gøre det godt igen – det er rigtig stærkt og flot af dig.

Nu er det ved at være længe siden, at du har skrevet herind, så jeg gætter på at lige den her situation ikke fylder så meget længere, men jeg vil alligevel give dig et lille råd med på vejen, som jeg selv har gjort brug af som ung. Hvis der er ting der er svære at få sagt, som f.eks. undskyld eller at man har det skidt, kan det være en super god idé at skrive et brev til den person man gerne vil tale med. Det gør både at du ikke skal kigge personen i øjnene og skynde dig at finde de rigtige ord – du har god tid til at finde ud af hvad der skal siges, og samtidig giver det en god åbning, for at i så senere kan tage en rigtig snak, når personen har læst dit brev.

Til slut vil jeg fortælle dig, at jeg også kender alt til det med at have selvmordstanker – især i svære situationer som man ikke ved hvad man skal gøre ved… men selvmord er aldrig den rigtige løsning eller udvej. Der findes altid et bedre alternativ – nogle gange kan det bare være svært at se det.
Jeg håber at det mest var den trælse situation du stod i + alkoholen der forstærkede alle de mørke følelser, men hvis du får det sådan igen, skal du vide at der findes en hotline der hedder livslinjen. Du kan både ringe, skrive og chatte med dem på de fleste tidspunkter af døgnet – læs mere om dem på https://www.livslinien.dk/

Kærlige hilsner herfra,
Melissa.

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.