Jeg vil gerne Flytte plejefamilie.

af M, 14 år 3 år i pleje - publiceret den 17. Feb 2019
Kære alle der læser dette.

Jeg har et problem, som er svært for mig at tale om. Men jeg har brug for din hjælp.

Det handler om, at jeg hedder M og er 14 Jeg boet hos en plejefamilie i tre år nu. Jeg vil gerne flytte plejefamilie men dem jeg snakker med det om vil ikke hjælpe mig. Det lyder nok lidt barnligt, at jeg ikke kan holde deres drilleriger ud selvom jeg vil nærmere kalde det mobning. Siden jeg flyttede ind har jeg sagt fra-altså tre år.

(jeg spiser ikke så meget-spise forstyrrelse) De siger: "Tror du at (Navnet på min kæreste) kan lide sådan en tynd strikkepind som dig?!" Mit selvværd og selvtillid droppede også selvom det allerede var på bunden. (Jeg har nu i flere måneder prøvet at spise lidt.) Det eneste sødt der ikke får mig til at få ekstremt kvalme er mørk chokolade så jeg tager et lille stykke ... min plejemor kommer ind og siger: "Slikrøv!" (JEG HAR IKKE SPIST SØDT I ET HALVT ÅR!!!!) Det får mig ikke til at få det bedre ... (jeg prøver videre og videre med at spise men ...) jeg øser mad op (Mere end normalt) De siger ting som FX. "Kan du se det? jeg kan ikke se det." og laver en slags kikkert med hænderne og griner ad mig (Som hver gang jeg spiser) Jeg siger "Det får mig altså ikke til at spise mere!" Jeg siger det selvfølgelig seriøst og ser også seriøs ud. De svare "Det er vi da ligeglade med!" Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre og jeg forlader som altid spisebordet. Jeg kan ikke klare mere.

Det var bare mine spise problemer men jeg har flere og nu siger jeg bare to af dem. Jeg er altid blev mobbet og det bruger de i mod mig. de siger FX. "så det er derfor du ikke har nogle venner."

Et andet et er at hvis jeg FX skal hjem til min kæreste (som bor så langt væk at jeg tager tog) Jeg skal bare så meget som komme for sent i seng og de prøver at aflyse hele turen.

Jeg har snakket med min lærer, min sagsbehandler, min kæreste og hans familie og andre og det er kun min kæreste og hans familie det vil hjælpe mig.

Mine spørgsmål:

- Er mine problemer store nok til at kunne flytte fra dem?

(Jeg planlægger at filme alle vores aftner hvor vi spiser)
- vil det gøre forskæld? Vil det hjælpe?

(Min lillebror er slår og sparker mig ofte. Han siger at ingen kan lide mig og ham har på en måde misbrugt mig hvis det er det man kan sige ... Han har rørt på mig flere gange-jeg har altid sagt fra)
-Kan jeg flytte uden min lillebror?

-Kan jeg selv vælge min plejefamilie selvom jeg lige er flyttet fra en anden

- Skal mine forældre være med til at bestemme?

På forhånd tak.
Kærlig hilsen M.

Redaktøren svarer:

Kære M.

Mange tak for dit brev og jeg beklager meget den lange svar tid.

Jeg har måtte læse dit brev flere gange og det påvirkede mig hver gang.

Det at blive mobbet er noget af det værste jeg mener man som menneske kan blive udsat for. Det er så psykisk tærende og det gør noget ved os som personer, der følger os i mange år. Det lukker ned for nogle af alle de dejlige egenskaber vi som mennesker består af, fordi vi er så bange for ikke at være en del af fællesskabet.

Jeg synes det er så vigtigt at du fortsat siger fra, men samtidigt så skal du tænker over hvordan du siger fra. For så længe de får en reaktion, så tænker jeg de fortsætter. Måske du kunne hver eneste gang de begynder, bare helt roligt rejse dig op, sige tak for mad og forlade bordet. Når de efterhånden kan se det ikke rører dig, er det tendensen at folk stopper. Men jeg må samtidigt indrømme, at jeg godt kan forstå at de ord de siger rammer dig.
Jeg blev selv mobbet som barn, da jeg var meget større end de andre og selv den dag idag kan minder fremkalde en rysten i min krop, der minder mig om, at jeg ikke ønsker for nogen mennesker de skal opleve mobning.

Mange venner er ikke vigtigt, bare man har få af de rigtige. Og det virker til du har en dejlig kæreste og at hans familie støtter dig. Du skal ikke tænker så meget over hvor mange mennesker du har i dit liv, du skal bare tænker over om de fortjener at være i dit og om de er det værd- set med de øjne så er få mennesker måske ikke så skidt.

I forhold til din lillebror så er du nødsaget til at sige det højt hvis han gør de ting som du siger. Og hvis sin sagsbehandler ikke vil lytte så må du gå til politiet, så de kan undersøge sagen.

Du er fortsat kun 14 år og derfor skal din sagsbehandler og kommune være inde over en eventuel flytning. Du kan ikke bare flytte fra din plejefamilie, selvom jeg godt kan forstå du gerne vil, ud fra de ting som du beskriver.

Det vigtigste i denne proces er, at du holder fokus og er fattet og rolig. Det vil du vinde meget mere på i sidste ende.

Kan der være en anden voksen på din skole som du har tillid til og som du evt. kan henvende dig til?

Det er vigtigt, at du kommer i dialog med din sagsbhandler omkring alle de ting du beskriver.

Jeg håber mit svar kan hjælpe dig en anelse, du er altid velkommen til at skrive igen.

Mvh.
Chris Jeanett
Anbragt som 15 årig

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.