Jeg vil gerne flytte væk fra min plejefamilie

af D, 16 år 6 år i pleje - publiceret den 21. Apr 2019
Hej...
Jeg har boet i plejefamilie siden jeg var 10 og jeg fylder snart 17.
Jeg ønsker at flytte hjemmefra, da jeg ikke følger mig tilpas. Det startede for ca. 3 måned siden, vi kommer heletiden op i store skænderiger og jeg må overhovedet ikke gøre noget, jeg må ikke engang se mine venner eller være sammen med nogle.
Jeg følger mig helt indelukket og ensom.
Jeg følger lidt som om, at jeg bliver mobbet på en hård måde.
Jeg vil rigtigt gerne være et sted, hvor jeg kan være mig selv, ingen voksne bare mig. Er det muligt og flytte i en lille lejlighed som 16 år? Og vil kommunen bidrage med et økonomisk tilskud?
Plz hjælp:((

Redaktøren svarer:

Kære D,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det godt, at du har fundet vejen herind til børnetinget. Jeg vil gerne undskylde for den lange svartid, det er jeg meget ked af! Jeg håber, at du i mellemtiden har haft andre du har kunne tale med, eller du har fået det bedre i din plejefamilie.

Jeg kan virkelig godt forstå, at det er en meget svær og hård situation du står i. Selvom du har boet mange år i din plejefamilie, så kan det være svært at håndtere perioder som er præget af skænderier og utryghed. Dengang jeg selv boede i plejefamilie, oplevede jeg det samme. Jeg følte ikke at der var plads til mig, eller at jeg kunne være mig selv. Jeg følte jeg fik meget skæld ud, og det endte også med, at jeg ikke længere havde lyst til at bo der. Jeg talte aldrig med dem om det, og det endte i en meget lang og ubehagelig proces, inden jeg flyttede hjem til min mor. Jeg kan stadig nogle gange ønske, at det blev håndteret på en anden måde. Men det kan være rigtig svært når det ikke er ens ’rigtige’ forældre, som man ikke er vokset op hos.

Jeg synes du skal overveje, om du kan tale med din sagsbehandler om hvordan du har det, og hvorfor du ikke har lyst til at bo i din plejefamilie længere. Måske hun kunne hjælpe dig med at tale med dem om nogle af de oplevelser du har med dine plejeforældre og hvad det gør ved dig, når de taler til dig og opfører sig som de gør.

Jeg flyttede hjemmefra da jeg var 17 år gammel. Det var meget hårdt at stå på egne ben, og jeg ville nogle gange ønske, at jeg ikke var flyttet hjemmefra så tidligt. Ligesom du skriver, så tænkte jeg også, at det bedste ville være, hvis bare det var mig der bestemte, og ikke de voksne. Men jeg savnede nogle voksne, som kunne hjælpe mig med at få hverdagen til at hænge sammen. Det er nemlig et meget stort ansvar at skulle stå med alene. For mig var det et langt større ansvar, end jeg havde forestillet mig. Det er også derfor jeg vil foreslå dig at tale med din sagsbehandler om, hvordan du har det. Hvis du ikke har et så tæt forhold til hende, kunne det være du kunne spørge en voksen som du har tillid og tiltro til, til at være med til mødet. Måske der er en lærer eller pædagog på din skole, som du har det godt med?



Hvis ikke du får det bedre i din plejefamilie og du fortsat føler, at du ikke kan være dig selv, så ved jeg, at kommunen er forpligtet til at hjælpe dig videre. Om det er en lille lejlighed, en anden plejefamilie eller en institution det er svært at sige. Det afhænger af, hvad de tænker er bedst for dig. Indtil du er 18 år gammel, så er det kommunens ansvar at sørge for dig økonomisk, når du er anbragt uden for hjemmet. Såfremt løsningen bliver, at du skal bo for dig selv, så vil kommunen hjælpe dig.



Jeg håber rigtig meget at I finder en løsning, som er god for dig. Der er ingen børn der skal føle sig indelukket, ensomme eller mobbet i hjemmet. Ligegyldig hvad man gør og siger, så er de voksne de voksne, og det er deres ansvar at sikre, at du har det godt!

Hvis du får brug for at skrive herind til børnetinget igen, så er du mere end velkommen.

Jeg ønsker dig alt held og lykke i fremtiden.

De bedste hilsner Maria Kristiansen

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.