Juleaften

af Panda, 11 år 9 år i pleje - publiceret den 29. Dec 2006
Juleaften skulle min mor for føste gang komme, men den 23. kl 2 om morgenen ringede hun og sagde, at hun var på sygehuset. Hun var blevet slået, og så kom hun ikke.

Jeg VAR og ER ked af det. Er det sket for jer eller dig?

Redaktøren svarer:

Hej igen Panda.

Det er rigtigt synd for dig, at du ikke kunne være sammen med din mor juleaften. Det er også rigtig synd for din mor, at hun måtte ligge på sygehuset juleaften. Jeg er sikker på, at hun meget hellere ville være sammen med dig.

Du har skrevet til mig før, at de aftaler, der bliver lavet med din mor, ikke altid bliver overholdt. Din mor kan ikke være bekendt, at hun ikke overholder det, hun lover dig. Men jeg er sikker på, at hun gerne vil overholde aftalerne, men der sker bare altid noget, som gør, at det kan hun ikke. Du skal øve dig i at være glad for de gange, du er sammen med din mor.

Jeg har også prøvet, at min mor ikke overholdt de aftaler, der var, når hun skulle se mig. Hun kom bare ikke. Men jeg var ikke ked af det, for jeg havde IKKE lyst til at se hende. Det var, fordi hun havde gjort så mange grimme ting ved min lillebror og mig.

Men jeg har prøvet, at voksne lover noget, som de ikke har overholdt. Jeg har lært ikke at glæde mig så meget, når de lover mig noget, for jeg ved, at der kan ske noget, som gør, at de ikke kan overholde aftalen.

Og så er jeg glad, når det lykkes at overholde aftalen.

Jeg prøver også at sige til mig selv, at jeg ikke skal give dem lov til at gøre mig så ked af det.

Hilsen fra Sisse.

Kommentarer:

Men jeg ser hende aldrig
Af Panda 11 år 9 år i pleje
06. January 2007

Du har i det mindste en mor... Så jeg synes, du skal snakke med din plejemor om en måde, du kan være sammen med din rigtige mor på...
Af Chrissy 15 år 7 år i pleje
07. January 2007

Hej. Jeg har prøvet noget lignende: Min mor lovede at komme til [en ø] juleaften. Det gjorde hun også - bare ikke hos mig, men hos nogle andre.

MVH. Lizette
Af Lizette 14 år 6 år i pleje
24. April 2007

> Skriv kommentar