Kan ikke mere!

af Problembarnet, 15 år 11 år i pleje - publiceret den 14. Oct 2019
Hej alle.
Jeg skriver ind fordi jeg bare har lyst til at dø! Jeg har boet i den samme plejefamilie i 11 år, de første 2 år med min storebror, men så gad de ham ikke mere og sendte ham på opholdssted.
Efter nogle år begyndte jeg at få øjnene op for, at jeg ville væk fra dem, at jeg ville hjem og bo. Mine forældre har kæmpet i over 5 år for at få mig hjem, men retten lader det ikke ske. Jeg stak af, da jeg var 10 og tog hjem til dem, hvor det endte med at 2 politibiler kørte mig hjem til plejefamilien. Og jeg måtte ikke se mine forældre i flere måneder. Efter det var det sammenvær på kommunen osv. Hvilket ikke var fedt.
Når jeg er nogle steder, bliver de ved med at snakke om mine forældre, alså om deres fortid osv.
Det påvirker mig virkelig meget, da det er fortid. Var så i retten her i sommers, hvor de sagde, at jeg stadigvæk skulle være anbragt til jeg er 18. Jeg blev så sur, så jeg stak af. Hvilket igen fik konsekvenser. I retten sagde de, at jeg kun ville hjem og bo for at gøre min mor glad.

Håber virkelig der er nogle, der har gode råd, lige meget hvad, for kan ikke holde dem ud. De fatter ikke, hvordan det er at være teenager, og så er de like +60.

Jeg vil meget gerne høre jeres råd

Redaktøren svarer:

Hej problembarnet.

Først vil jeg undskylde for det alt for sene svar. Det er slet ikke optimalt, og jeg håber ikke, at du tror, at vi
ikke er interesserede i at besvare dit brev - for det er vi!

Hvor er det trist at du ikke bryder dig om den plejefamilie du bor i, især når du har boet der i så mange år.
Det burde jo efterhånden føles som ens egen familie, og på nogle måder gør det, det helt sikkert, men på
andre måder gør det ikke. Jeg boede selv i den samme familie fra jeg var 11?2 til jeg var 16, men jeg ville også
langt hellere bo derhjemme. Jeg overvejede flere gange at gøre det samme som dig, og bare stikke af, men
jeg vidste også, at det ikke nyttede noget, så jeg gjorde det aldrig. At de i retten har sagt, at du bare vil hjem
for at gøre din mor glad er deres udsagn, men du ved jo bedst selv, hvorvidt er rigtigt eller forkert.

Det er kommunen, som bestemmer, hvor længe man skal være anbragt, så der er ikke så meget jeg kan
hjælpe med der. Her er dog et par råd, som du kan undersøge mulighederne omkring hos kommunen: I
nogle tilfælde kan man få lov at blive ’’anbragt’’ i egen lejlighed, selv når man er under 18. Du kan også
snakke med dem om, at du ikke bryder dig om din plejefamilie, og måske høre om det er muligt at komme i
en ny eller måske på opholdssted.

Det med at de ikke forstår, hvordan det er at være teenager, er jeg sikker på er meget normalt for alle
voksne. Det er som om, at vi glemmer den slags, når vi selv bliver voksne, så mit bedste råd der er, at hvis
du en dag selv får børn, så forsøg at huske på, hvordan det var dengang du var ung - jeg tror desværre ikke
der er meget andet at gøre. Det eneste andet jeg kan forslå, er at du sætter dig ned og snakker med dem
om det, hvis du ikke allerede har forsøgt det. Hvis det er svært, kan du eventuelt skrive det ned i et brev,
som de så kan læse.

Jeg håber virkelig du kan bruge svaret til noget, og du er selvfølgelig velkommen til at skrive igen, hvis du
har brug for det.

Igen - undskyld for det sene svar!

De bedste hilsner
Sara

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.