Lever på en løgn

af N., 21 år 1 år i pleje - publiceret den 01. Mar 2016
Hej.
Jeg er en pige på 21 år og har en dejlig søn på 1 år.
Jeg havde alt indtil i fredags, mig og min daværende kæreste har ikke haft en let start på vores parforhold da vi, gik fra vores ens kærester og direkte i forhold med hinanden.

Alting var nyt, jeg kom fra et forhold hvor vi lige havde fået barn og min "kæreste" kom direkte fra et forhold med løgne og en masse negative ting, som gjorde hende til en person hun ikke var.
Jeg vidste jeg havde en stor ting at leve op til da, jeg var hendes veninde før vi blev forelsket. Fordi vi brugte altid hinanden.
Hun er virkelig en kvinde med ben i næsen og meget målrettet person. Hun er det mest ærlige menneske jeg har kendt!

Jeg har siden jeg var 7 år været anbragt ude fra hjemmet, det har bestemt ikke været en let opvækst. Jeg har altid været meget fastholdende og meget stædig, på hvad jeg siger er sandt.
Men jeg ved udmærket godt selv, siger jeg sådan her? Så bliver hun måske ikke så sur. Så kan vi altid tage den på et andet tidspunkt også kan jeg få det store møgfald.

Men i mellem tiden før det, har jeg allerede begivet mig ud på et sidespor med bortforklaringer og en masse undskyldninger. Istedet for bare at være ærlig! Alt det går først rigtig op for mig nu, hvor meget jeg skal arbejde med mig selv, men hvordan? Hvordan beviser jeg mit liv kærlighed at jeg vil gøre alt !?

Hun er igang med at flytte fra mig og hun ved ærlig talt ikke om hun kan se sig selv med mig længere.
Kærligheden er der, forståelsen for hinanden er der. Men respekten fra min side, og loyaliteten har jeg ikke altid haft med mig.
Hvad gør jeg? Hvordan beviser jeg hende, jeg kan være alt det hun drømmer om, den pige hun faldt for!?

Jeg boede i plejefamilie i 1 år som kørte mig ned psykisk, jeg måtte ikke savne min mor eller min familie. Jeg har boet 3 gange på den samme ungdomspension og opholdssted.

Redaktøren svarer:

Hej N.

Mange tak for dit brev og dejligt du fandt vej til os.

Først vil jeg sige at det altid er svært at hoppe direkte fra et forhold til et nyt. Det kan altid give lidt udfordringer.
Det er forskelligt hvordan folk ser på det, men for nogle kan det også være en udfordring at man har været tætte venner inden kærligheden blomstre men for andre kan det være en utrolig succes.
Jeg han selv tidligere hoppet fra et forhold til et nyt og det var altid noget møg. Så tog jeg en kold tyrker og besluttede efter et forlist forhold at nu skulle jeg finde mig selv. Og det gjorde jeg langt hen af vejen.

Som du selv skriver handler det nok mere om dig og ikke så meget folk omkring dig.

Børn, unge og voksne der har været anbragt uden for hjemmet har altid noget andet med i baggagen end andre, men måske vi skulle vende det til noget positivt istedet for negativt. Vi skal se det som en styrke i os. Som du skriver det, ved du jo allerede hvad det er du skal arbejde med- din respekt og loyalitet. Men hvis dette har været en mangelvare i din barndom er det naturligt at du ikke bestrider disse evner så meget som voksen. Det skal du tilegne dig nu.

Det der er vigtigt er,at du er dig selv- siger sandheden og ikke laver dig om til noget du ikke er. Din kæreste var jo sin veninde fordi du holdte af dig og blev din kæreste fordi hun blev forelsket! Noget ved dig har draget hende og måske er det ikke grundet dig at hun er ved at flytte. Måske det er fordi hun ikke længere er forelsket eller andre ting. Det behøver nødvendigvis ikke at være grundet din personlighed. Ved godt det er hårdt at høre!

Tror du skal stole lidt mere på dig selv. Men det kan være svært. Kender det godt. Sidder selv nu med familie, job dom socialrådgiver og dejlige børn, men har stadig svært at tro på jeg er et godt menneske og at jeg er noget værd. Men det er noget vi skal arbejde med.
Hvis du har mulighed for det, er en coach et utroligt godt værktøj. Det gør man arbejder med sig selv. Og finder de svar der er rigtige for netop dig.

Dette er en proces du skal igennem og ikke andre.

Er gammel ordsprog siger, "hvis du ikke elsker dig selv, hvordan skal andre så kunne"! Dette tænker jeg ofte over. Hvis jeg ikke kan se det i mig der er værd og elske, hvordan skal andre så kunne?

Jeg synes du skal snakke ned din kæreste og sige hvordan du har det og lægge op til at du skal igennem en forandring proces og du håber hun vil være ved din side imens.

Jeg håber i finder ud af det, men håber virkelig du gider dig selv og troen på dig selv.

Ønsker dig al held og lykke og du er altid velkommen til at skrive til os igen.

Mvh
Chris Jeanett.
Anbragt som 15 årig

> Skriv kommentar