Lidelse i adskillige år i pleje

af Nielsen, 18 år 17 år i pleje - publiceret den 07. Mar 2013
Hej.

Jeg vil gerne fortælle om mine år i nu to plejefamilier.

I min første familie havde jeg trygge og sikre rammer i årene op til jeg fyldte 13. Da jeg røg ind i teenage-alderen prøvede jeg ting af, såsom at drikke alkohol og ryge hash. Der gik dog ikke lang tid, før de fandt ud af det, og indkaldte et SSP-team til vores by som høge, der vogtede over mig. Det resulterede i, at jeg ikke overholdt aftaler om, hvornår jeg skulle komme hjem osv., og en aften kom jeg igen sent hjem til en låst dør.

Jeg stod og bankede på adskillige gange, indtil min plejefar åbnede døren og spurgte: "Hvad vil du her?" Jeg forklarede bare, jeg ville ind og sove, men det kunne ikke lade sig gøre, så jeg blev atter låst ude ... Mit temperament var en kort lunte dengang, så der gik ikke længe, før jeg kastede ting rundt, og så kom min plejefar ud, hev mig med ind og gav mig adskillige tæsk, og sagde derefter, at jeg kunne bare sige til, hvis jeg ville have flere ...

Der blev aldrig gjort noget ved det, trods vi prøvede at kontakte min handlekommune adskillige gange uden håb ([Sjællandsk kommune - navn fjernet] - Danmarks værste kommune).

Efter episoden flygtede jeg hjem til min mor i et år, hvor jeg boede i en campingvogn ... Mit liv var så usselt, og jeg havde tit overvejet selvmord, da min barndom bare blev værre. Jeg lærte ingenting. Jeg gik ikke i skole hele 7. og 8. klasse, og igen var der ingen reaktioner fra nogen kommuner om mit liv, bare endnu et barn faret vild i systemet.

Jeg flyttede derefter til en ny plejefamilie på en gård i marts 2010, og jeg vidste fra starten, at jeg ikke kunne holde denne her familie ud, men turde ikke sige noget, fordi jeg altid har været bange for at sige, hvad jeg tænker og føler, virkelig indelukket ...

Det gik positivt i starten, jeg startede på en god skole, tog 9. klasses eksamen der, og klarede det ellers ret godt. Men så fejlede det hele igen. Jeg startede på 10. klasse efter, men endte med at droppe ud - og jeg var tilbage til start.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg havde ingen fremtidsplaner, da jeg blev erklæret uegnet til diverse steder, som jeg ville starte på i stedet for 10. klasse.

Jeg fik INGEN hjælp fra mine plejeforældre om, hvad jeg ville, ikke engang en god snak med mig, så de måske kunne finde lidt mere ud af, hvad jeg ville.

Jeg begyndte at stjæle meget fra dem, og jeg kunne ikke gøre for det - jeg var så frustreret, at jeg ikke så nogen anden udvej.

Jeg er ikke bare typen, der går ned og søger om job, da jeg er så bange for at snakke med nye mennesker.

Og nu sidder jeg her og ved ikke, hvor jeg skal gøre af mig selv. Jeg er ikke i gang med nogen uddannelse, min fremtid ser så sort ud, og jeg tænker igen tit på at "tage den lette løsning" og tage livet af mig selv.

Jeg har virkelig brug for hjælp, og jeg håber, I kan give mig nogle gode råd til, hvad jeg muligvis kunne gøre, for i denne her svære periode har jeg bare brug for hjælp fra nogle, der måske har været det samme igennem.

Tak!

Redaktøren svarer:

Børnetinget beklager den alt for lange ventetid, men håber, at et sent svar er bedre end slet ingen svar!


Hej Nielsen,

Det er en ualmindelig trist livshistorie, du har! Det er frygteligt, at du har været udsat for så mange svigt og især af 'professionelle', der netop skulle være din redning, når alt andet går galt!

På trods af alle de ting, du har oplevet, og al den modgang, du har haft, kan jeg høre, at du alligevel har nogle gode ressourcer og en vilje til ikke at give op her i verden!

Jeg kender selv alt for godt følelsen af, at intet giver mening, og at problemerne overskygger alt, og når jeg tænker tilbage, ved jeg næsten ikke, hvordan jeg kom igennem nogle af de ting, jeg oplevede. Mine værste år var, da jeg var anbragt ved noget nær familie i knap fire år. De beskyldte mig for at være skyld i min mors psykiske sygdom, hendes misbrug og hendes gentagne selvmordsforsøg - de fortalte mig, at ingen andre plejefamilier ville have mig, og at jeg var et rigtig dårligt menneske.

Jeg følte mig helt alene i verden i lang tid og følte, at alt var lige meget, men en dag havde jeg samlet så meget vrede, at jeg bestemte mig for, at de ikke skulle vinde over mig! At jeg ikke ville være den taber, de altid sagde, at jeg var, og fra den dag kæmpede jeg med alle kræfter - kun fordi jeg ville vise dem og verden, at jeg var bedre end det og ikke sådan giver op!

Jeg ville ønske, at jeg kunne give dig noget af den styrke! Vil ønske, at du kan finde den dybt inde i dig selv og sætte nogle mål, du vil nå - så ved jeg, at det kan lykkes for dig!

Måske jeg kan hjælpe dig, hvis du fortæller lidt mere om hvilke tanker, håb og drømme du har for fremtiden?

En god idé vil også være at opsøge det, der hedder Baglandet - http://www.baglandet.net/.

Det er netop unge og voksne som dig og mig, og der vil du ikke føle dig anderledes eller alene.

De bedste hilsner
Camilla

Kommentarer:

Lige pt. har jeg bare tanker om at komme væk fra denne her familie. Jeg har også fået noget igangsat med min sagsbehandler nu, så jeg muligvis snart kan komme ud i en ungdomsbolig, hvilket jeg tror bliver rart for mig. Så kan jeg ligesom også starte på en frisk og være mig selv, uden jeg skal have to hoveder vogtende over mig konstant ...

Og hvis der sker noget med den ungdomsbolig, så regner jeg nok med at starte en mekaniker-uddannelse, så jeg har lidt at gå i gang med nu efter to år uden at have lavet det helt store, hvad angår uddannelse.

Jeg er glad for at høre lidt om din historie og kan godt relatere en smule til det. Det giver mig lidt blod på tanden til at fortsætte og ikke bare kaste alt i ringen og give op uden videre.
Af Nielsen
27. March 2013

Hej Nielsen,

Tak for din tilbagemelding. Det lyder rigtig godt, at din rådgiver er ved at finde en bedre løsning til dig. Du kan i øvrigt søge om at få en støttekontaktperson - det tænker jeg kunne være en god idé, når nu du ikke har så meget netværk omkring dig.

Det lyder rigtig spændende med mekanikeruddannelsen! Dejligt at du har fået mod på at kaste dig ud i noget nyt. Jeg håber virkelig, at det hele lykkes for dig, og jeg ønsker dig alt det bedste i fremtiden.

Du er altid velkommen til at vende tilbage her.

De bedste hilsner
Camilla
Af Camilla Nielsen (brevkasseredaktør)
05. April 2013

> Skriv kommentar