Min kærestes far accepterer mig ikke

af C.T., 15 år - publiceret den 25. Dec 2004
Det gør ikke noget - det med, at det tog noget tid... Jeg har haft en masse ting selv og har ikke lige haft tid til at se... Jeg har faktisk først set beskeden i dag... (men det var et sidespring)

Der ligger bare det i det, at jeg har snakket med min kæreste helt fra start, om det ikke ville være en idé, hvis hendes far og jeg kunne snakke sammen, og han kunne finde ud af, hvem jeg er osv.... Jeg får tilbagemelding om, at han har sagt, at det nok ikke ville gøre noget bedre... Der er det, jeg tænker, at jeg ikke har en chance... Det er svært at komme ind et sted, hvor man ikke føler sig ok, ikke?

I dag og i går snakkede jeg med hende om at invitere hende op hos mig nytårsaften. I starten spurgte hun sin stedmor, og det blev halvt ja, så går man og glæder sig. Da hun snakkede med sin far var klart nej... Det blev jeg rimelig såret over, og når han ikke vil snakke med mig, så han kunne danne sig et indtryk af mig... :( Jeg ved ikke, om jeg er helt gal på den, men ville det være total tåbeligt at ringe ham op eller en dag, hvor man er hjemme hos hende sige: "Hey, jeg har tænkt på, om vi ikke lige kunne snakke sammen..." and so on... Hvis, så ved jeg bare ikke, hvordan jeg skulle formulere mig... Det skal jo heller ikke komme til at lyde, som jeg er provokerende, for så gør det jo det absolut ikke bedre...

Jeg håber, at det bliver et ja fra hans side...

mvh.
C.T.

Redaktøren svarer:

Hej C.T.

Ja, jeg ved ikke, hvad det er ved dig og dine spørgsmål, men de får mig åbenbart til at tage god tid til at svare, men bedre sent end aldrig.

Jeg tror stadig, at det ville være en god ide at mødes med din kærestes far. Har du aldrig besøgt hende, når hun er hos sin far? Kunne du komme og besøge din kæreste, når han er hjemme? Så kunne I jo hilse på hinanden. Jeg har stadig svært ved at finde ud af, hos hvem af jeres forældre I hver især bor? Hvis I overhovedet bor hos en af jeres forældre.

Hvad med den kærestes stedmor, har du mødt hende? Kunne hun være en hjælp til at skabe en kontakt til din kærestes far? Fx ved at invitere dig til at spise, eller sige ja hvis din kæreste foreslår det?
Det er vigtigt, at din kærestes far og dig mødes, ikke for at diskutere, men for at lære hinanden at kende, og det kunne jo begynde omkring noget mad.
Du kunne måske mindske din kærestes fars utryghed ved, at han møder dig, jeg er ikke i tvivl om, at han siger nej til nytår, fordi han vil passe på din kæreste.
Og selv om han ikke vil tage imod dig med åbne arme, så må du gøre det, du kan, for at gøre et godt indtryk, så han bliver mere sikker på, hvad du er for en, og hans utryghed vil blive mindre, og han vil føle en større tryghed ved, at hans datter er sammen med dig.

Din kæreste kunne også prøve at snakke med hendes far om, hvorfor han siger nej til nytårsaften, om det er fordi han er bange for, at I vil sove sammen, eller om det er, fordi han er bange for, at I skal have sex, eller hvad det nu kunne være. Måske er han bange for, at hun drikker for meget eller indtager andre stoffer.
Det er ikke til at vide, uden man spørger. Alt andet er jo gætteri. Men det kunne jo være, at der kunne laves nogle aftaler med nogle betingelser, som vil gøre din kærestes far tryg nok til at sige ja.

I fremtiden skal du/I prøve at gøre noget for, at du og din kærestes far kan mødes og med tiden lære hinanden at kende. Det tager nogen tid, og det er helt sikkert noget, du skal arbejde for - du får det ikke foræret. Det er ikke så svært, når bare du VED, at når han lærer dig at kende vil han være tryg ved, at hans datter er sammen med dig.
Så din opgave er at lade ham komme til at kende dig.

Jeg vil altså gerne, at du skriver tilbage og fortæller mig, hvem af jer, der bor hos hvem?
Det er, fordi jeg tænker på, om der er nogen, der kan hjælpe jer lidt på vej?

Håber du kan bruge noget af det, jeg skriver. Lad mig høre fra dig igen.

Glædelig jul og rigtigt god nytårsaften. (håber den bliver som I ønsker)

Sisse.

> Skriv kommentar