Min mor og jeg kan ikke sammen

af Goldwell, 13 år - publiceret den 15. Jun 2006
Mig og min mor kan bare ikke sammen. Vi er hele tideen oppe og skændes, og jeg kan SLET ikke med min søster. Det sker, at vi kommer op og slås og sådan, og vi skændes flere gange dagligt, og jeg vil bare gerne væk fra det hele. Jeg har overvejet mange ting (selvmord, adoption); men så kom jeg på at være aflastningsbarn eller fuldtidsplejebarn.

- Og hvordan bliver man det?! Please. Vil bare så gerne væk herfra, men min mor har ikke slået mig eller noget. Vi er bare ikke skabt til at være sammen!

Hilsen den ulykkelige pige

Redaktøren svarer:

Hej ulykkelige pige.

Da jeg var 12 år, tog jeg en stor beslutning!

Jeg sagde til min mor, at jeg ikke ville bo hjemme mere.
Hun blev meget ked af det og prøvede at snakke mig fra det. Da hun er maniodepressiv og fik stærk medicin, fik hun besøg af en socialrådgiver hver tredje måned - og på et af de besøg sagde jeg, at nu ville jeg ikke bo hjemme mere.

Det var dog ikke nok kun at sige, at jeg ville flytte. Jeg måtte komme med nogle gode grunde og være helt ærlig, selvom det betød, at jeg måtte fortælle, at jeg blev forsømt af min mor. Og at det, som jeg gik og lavede sammen med mine venner, ikke var så godt.
Så hvis du vil flytte hjemmefra, skal du bede om hjælp, men hvor? Du kan gå til din klasselærer og fortælle om dine problemer.

Du kan også gå ned på kommunen og bede om at komme til at tale med en socialrådgiver.

Men være ærlig og fortæl om alle dine problemer!

Håber det lykkedes.

Hilsen Svend

> Skriv kommentar