Min mors kæreste drikker

af ellabella, 16 år 15 år i pleje - publiceret den 15. Feb 2008
Hej (:

Jeg er en pige på snart 16 år, som bor hos den bedste plejefamilie i verden! Jeg elsker dem rigtig højt og omvendt.

Jeg har god kontakt til min biologiske mor, da vi begge to bor tæt på hinanden. Min mors kæreste er det største svin i verden. Han behandler min mor som lort, og han drikker sig hele tiden fuld. Nogle gange, når mig og min søster er nede hos min mor, sidder min stedfar bevidst og sviner hende til foran os! Han er rigtig ondt.

Min mor har haft depressioner i et par år nu - og han gør det ikke ligefrem bedre. Min mors far drikker også, og min mors mor er psykisk syg, så hun har egentlig kun os børn at støtte sig til - og hendes venner udefra.

Men jeg vil bare sige, at min mor fortjener bedre end den nar, hun bor sammen med nu! Og hun leder også efter en ny lejlighed, heldigvis...

Jeg elsker min mor rigtig højt, og hun er et rigtig godt menneske - og min plejeforældre er bare guld værd!! Har boet hos dem i hele mit liv. og jeg elsker dem.

Redaktøren svarer:

Hej EllaBella.

Tak for dit indlæg på Børnetinget.

Det lyder meget hårdt, sådan at skulle være vidne til, at din mor bliver behandlet meget dårligt af sin kæreste, som hun bor sammen med.

Jeg kan godt forstå, at det påvirker dig meget, og at du er bekymret for din mor - specielt når du fortæller, at hun tidligere har haft flere depressioner.

Det lyder imidlertid, som om din mor har indset, at han ikke er god for hende, siden hun søger efter noget andet at bo i. Det er jo godt, tænker jeg. Et skridt i den rigtige retning, at din mor forsøger at passe på sig selv.

Jeg håber oprigtig talt, at det lykkes for hende at få en lejlighed og ikke mindst, at det lykkes for hende at få ham fuldstændig ud af sit system. Din mor lyder som et dejligt menneske, og jeg kan kun være enig med dig i, at din mor helt sikkert fortjener meget bedre.

Det glæder mig, at du har så godt et forhold med både dine plejeforældre og mor.

Jeg ønsker dig og din mor alt mulig held og lykke fremover:-)

Knus og kram fra Maia

> Skriv kommentar