Min plejefar døde for to uger siden /:

af SåSnyd, 14 år 9 år i pleje - publiceret den 24. Jan 2012
Hey /;

Jeg er en pige på 14, snart 15 år.

Min plejefar døde for to uger siden, og min plejemor er begyndt at opføre sig underligt. Jeg har boet hos min plejemor og plejefar i snart 9 år. Det er ikke særlig rart at være hjemme mere, så jeg søger faktisk for det mest tilflugt hos min kæreste og hans forældre.

Jeg savner virkelig min plejefar, da han var den, der forstod mig bedst /: Nu er min hverdag helt underlig. I går aftes, da jeg kom hjem fra en klub, jeg går i, var klokken ca. 22:00, og da jeg kom ind, var min plejemor fuld. Jeg blev flyttet fra min mor, fordi hun drak, og nu så jeg så IGEN min plejemor fuld - det er ikke noget, der sker tit, men alligevel er det ikke behageligt at tænke på! /:

I dag har vi så haft den her snak om det, og hun siger, at det er, fordi min plejefar er død, men jeg sagde så til hende, at hun ikke kunne give det som undskyldning for, at hun drak, og det samme siger hun om min biologiske mor. Men alligevel blev hun pisse sur. /:

PS. Er der nogen, der kan hjælpe mig med, hvad jeg skal gøre? (;

Redaktøren svarer:

Hej SåSnyd

9 år i pleje - det er lang tid, og nu er det lige pludselig noget helt andet - I er ikke længere tre, men kun to og med et kæmpe savn, hver på jeres måde at takle det på. Jeg tænker, at I begge skal have noget hjælp til at lære at leve med det store savn, som I begge har. Prøv at se, om der ikke er en sorggruppe, som I kan kontakte og bruge sammen eller hver for sig.

Jeg synes ikke, det er godt at drikke, når man er ked af det. Jeg synes, det er godt, at du siger til din plejemor, at du føler dig utryg, når hun drikker sig fuld.

At I kan snakke om det dagen efter er helt vildt godt - så skal I bare lære ikke at blive uvenner.

Og hvad med dig og efterskole? Måske er det der, du igen kan finde en, der kan forstå dig?

Hilsen Svend

> Skriv kommentar