Mit barns far er stærkt påvirket af alkohol, piller og stoffer under samvær

af Livsen, 32 år - publiceret den 25. Jun 2011
Hjælp mig!

Jeg er så frustreret ... Tårerne triller ned. I går aftes sendte min 10-årige datter mig en sms (på weekend hos far); hvori der stod, at jeg skulle ringe til hendes venindes mor, som ville tale med mig. To minutter efter ringede min datter og sagde, at hun gerne ville have, at det skulle være nu. Så jeg ringede straks til hende.

Moderen fortalte mig, at vores to piger lever et forfærdeligt liv med deres fædre ... Bag vores ryg. Jeg var chokeret ... Uvidende om situationen. Hun fortalte, at pigerne havde fortalt hende, at de ikke længere kunne holde ud at være sammen med deres fædre, som altid er stærkt påvirkede af stoffer, alkohol og piller. De føler sig overladt til dem selv. Fædrene er altid sammen - de deler åbenbart samme interesser i form af at indtage diverse rusmidler.

Min datter er bange og utryg ved at være sammen med hendes far og den anden mand, når de er påvirkede. Hun har fortalt mig, at hun har fundet piller, hash og de ting de bruger til at ryge på. Jeg troede slet ikke, at hun vidste, hvad sådan noget er.

Min datter har levet et helt andet liv, end jeg troede. For et år siden valgte hun selv, at hun ville prøve at være en uge på skift hos os hver. Jeg har flere gange været i telefonisk kontakt med hende siden i går aftes - uden at hendes far ved det. Mit mål lige nu er at få hende hjem sikkert, og uden at hendes far finder ud af, at jeg ved noget. Når først hun er hjemme hos os, vil min mand og jeg kontakte statsforvaltningen for hjælp. Hun ønsker ikke længere at være hos ham. Hun har været bange for at fortælle det til os - vores liv, familielivet hos os, er meget, meget anderledes end det, der åbenbart har været hendes andet liv.

Hun fortæller, at hun hver dag sammen med sin far er i den lokale brugs efter øl, og at det er meget pinligt. Når fædrene er sammen, f.eks. hjemme hos den anden, skal hun følge hendes far hjem om natten. Det gør hende ked af det. Hun siger, at de virker helt "væk", når de sidder og ryger og drikker.

Her i aften skulle hun have været sammen med fædrene og dennes 7-årige dreng, men hun havde ikke lyst til at være hos dem, fordi hun ved, hvordan det bliver. Hun fik heldigvis sagt til sin far, at hun godt kunne tænke sig at komme hjem til farmor, og der er hun nu. Men hun er bekymret for drengen, som skal være alene med dem ...

Hun bærer på nogle tanker, jeg aldrig har drømt om.

Jeg er meget bekymret for hende pga. det, hun har oplevet, det, hun bærer på. Vi har aftalt, at min mand og jeg henter hende i morgen med det påskud, at vi vil tage i Tivoli.

Da min datter var 1 år gammel flygtede jeg fra hendes far pga. vold mod mig. Jeg har altid haft en forestilling om, at han var god ved hende - og han er heller ikke fysisk voldelig mod hende ... Men hun lider jo i den grad omsorgssvigt. Det er min fornemmelse, at denne absurde situation i særdeleshed er forværret gennem de seneste måneder til et halvt år. Jeg ved ikke alting endnu ...

Dog er det min opfattelse, at selve misbruget har stået på i meget lang tid.

Min datter er en meget kærlig, empatisk, dygtig, vellidt osv. pige. Hun klarer sig godt i skolen, får meget ros. Hun har skjult det her godt ... Sandsynligvis for at passe på sin far, at være loyal over for ham.

Det er skræmmende ...

Kan I hjælpe mig med nogle råd? Hverken hun eller os ønsker, at hun skal være sammen med ham mere, i det omfang, det har været indtil nu. Kan man kræve, at han kommer på afvænning, før samkvem udføres igen? Jeg har ikke konfronteret ham endnu, fordi jeg ønsker at få min datter hjem først og få talt med nogle professionelle om det. Jeg bliver nervøs for, hvad han kan finde på - set i forhold til mine egne oplevelser med ham, da vi var sammen.

Hvordan står vi juridisk?

Hjælp os.

Redaktøren svarer:

Sikke en trist historie!!! Men hvor er det godt, at pigerne har haft mod til at fortælle det videre!

Jeg forstår virkelig godt din frustration, men jeg bliver også nødt til at fortælle dig, at vi ikke kan hjælpe dig en hel masse, da Børnetinget primært henvender sig til børn og unge med tilknytning til plejefamilier.

Jeg vil foreslå, at du kontakter ”Forældretelefonen” hos Børns Vilkår, de kan hjælpe jer. www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/ForaeldreTelefonen.aspx

Når det så er sagt, vil jeg alligevel gerne prøve at hjælpe dig i den rigtige retning, så I kan få den hjælp, I har brug for.

Først og fremmest tænker jeg, at det er vigtigt, at du gør op med dig selv, hvad der er vigtigst for jer. Jeg prøver lige at skrive nogle af mine tanker ned, så du har noget at forholde dig til.

- Har din datter brug for hjælp til at bearbejde disse oplevelser? Gennem psykolog eller i en gruppe for børn af misbrugsforældre.

- Skal hun fortsat have kontakt med sin far? Jeg tvivler på, at hun selv er gammel nok til at tage denne beslutning. Måske de kun skal ses under overvåget samvær, indtil din datter igen er tryg og kan stole på hendes far.

- Bør du melde ham til politiet? Det er ulovligt at være i besiddelse af stoffer.

Desuden tænker jeg, at det kan være en rigtig god idé, at du og din datter mødes med veninden og hendes mor, så I kan få talt ud om de oplevelser, de to piger har haft. Dette vil både give jer mødre en bedre forståelse af, hvad de to piger har oplevet, samt give pigerne en fornemmelse af, at det er okay at tale om det, og at de faktisk er to med samme oplevelse og måske samme stærke følelser og tanker. I kan evt. optage samtalerne på en diktafon eller mobiltelefon, hvis der er behov for at bruge det som bevis senere. Det er svært at sige om fædrene vil fornægte alt og kæmpe om forældremyndigheden og samvær.

I har gjort det helt rigtige i at ringe til statsforvaltningen, da det er dem, der tager sig af sager om forældremyndighed - jeg ville personligt kræve den fulde forældremyndighed! Hernæst bør du tage stilling til, om det skal anmeldes til politiet. De vil sandsynligvis ransage fædrenes lejlighed, hvis mistanken er stor nok. Jeg er ret sikker på, at I kan være anonyme i sagen, men det kan politiet vejlede om. Så skal du tage kontakt til familieafdelingen i den kommune, du bor i, og fortælle dem om situationen - især med henblik på den videre hjælp til din datter.

I vil måske komme til at føle, at I ikke bliver taget alvorligt, eller at der ikke rigtig sker noget i sagen. Da er det vigtigt, at du ikke giver op, men i stedet fortsætter, lige meget om det kræver, at du ringer til kommunen fem gange om dagen. I er berettiget til hjælp, og det er meget vigtigt, at I får hjælp, så I kan komme videre i jeres liv.

Jeg håber, at dette kan hjælpe dig lidt på vej, og jeg ønsker jer alt det bedste.

Mange tanker og hilsner Camilla

> Skriv kommentar