Ny handleplan?

af S, 15 år 7 år i pleje - publiceret den 24. Oct 2019
Jeg har her for nyligt henvendt mig til kommunen for at anmode om min handleplan. Da jeg læste den igennem, blev jeg chokeret over, at der flere gange blev taget udgangspunkt i en gammel psykolog undersøgelse(som blev foretaget af mig da jeg var 8 år). I min handleplan står der bl.a., at jeg er følelsesmæssigt indelukket, som jo ikke er tilfældet mere, men i min handleplan står det stadig som et mål. Opfyldesgraden er desuden ikke oplyst på målet. Mit spørgsmål lyder som følgende: Er det muligt at anmode om revidering af handleplanen? Jeg er nemlig ikke specielt begejstret for at kontakte kommunen og lave et stort nummer ud af det, hvis det ikke er muligt.

På forhånd tak:)

Redaktøren svarer:

Hej S

Tak for dit brev, og det super gode spørgsmål! Det er dejligt at høre, at du vidste, at du havde en
handleplan, for det anede jeg ikke noget om, da jeg var på din alder. Generelt tror jeg det er noget de
færreste kender til. Jeg måtte derfor lige tjekke op på noget lovgivning, for at kunne give dig et 100%
sikkert svar. Jeg har vedhæftet et link som svarer på dit spørgsmål: https://ast.dk/born-familie/hvadhandler-din-klage-om/sager-om-born-og-unge/sagsbehandling/der-skal-udformes-handleplaner-for-attydeliggore-indsatsen-i-en-bornesag

Som du kan læse, så skal din handleplan faktisk ofte efterses, og så skal en eventuel revision så vidt muligt
ske med dit samtykke, da du er fyldt 15. Generelt er det altid sådan, at så længe barnet er over 12, så skal
det høres, når der skal ske noget i dets sag.

Så mit svar til dig er, at du roligt kan kontakte kommunen og bede dem om at tage den op igen. Det har de
pligt til, og særligt, hvis du ikke kan se nogen mening i den.

Jeg husker selv, at da jeg var 16, fik jeg foretaget endnu en psykologisk undersøgelse. Så vidt jeg husker,
skal alle børn, som tidligere har fået foretaget en psykologisk undersøgelse, have foretaget en ny, når de er
omkring 16 år. Det betyder forhåbentligt, at du kan se et noget mere rigtigt billede af dig selv.

De bedste hilsner
Sara

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.