plejebarn.

af plejebarn, 15 år 3 år i pleje - publiceret den 12. Dec 2013
Hej.

Jeg er en pige på 15, snart 16 år gammel. Jeg har boet i plejefamilie i 3 år nu.

Men jeg er blevet rigtig ked af at være her, og vil meget gerne væk - af den grund, at jeg ikke føler, jeg får den hjælp, som jeg har brug for.

Når jeg kommer og fortæller dem om mine problemer, kaster de bare lort i hovedet på mig, og siger, at jeg er doven, det er den eneste grund.
Og jeg kun gør de ting, jeg gør, for at få opmærksomhed - og andre ubehagelige ting.

Jeg har snakket med min sagsbehandler om dette, og hun vil ikke flytte mig.

Er der ikke noget, jeg kan gøre for at komme væk herfra?
Da jeg meget gerne snart vil have noget hjælp, jeg kan bruge til noget.

Redaktøren svarer:

Hej Plejebarn

Jeg tænker, at du igen skal tage fat i din sagsbehandler.
Og sige, at du gerne vil snakke om din fremtid, om hvornår du skal flytte, fx på efterskole.

I skal også have en snak sammen med dine plejeforældre, om hvad det er for nogle ting, som de synes, at du er for doven med, og hvad I så sammen kan gøre, for at du kan blive bedre til ikke at være doven.

Så tænker jeg, at du får noget hjælp og så også selv kan sige hvad det er, du gerne vil have hjælp til.

Jeg tænker, at det er meget normalt, at man i din alder begynder at ville flytte hjemmefra.
Jeg tog selv på efterskole, da jeg blev 16 år, og det var mine plejeforældre, der havde kontakten til efterskolen, så jeg kom også hjem til dem i nogle weekender.

Jeg tænker, at du har en alder, hvor du skal høres og tages med i de beslutninger, der tages omkring dig.

Hilsen Svend

> Skriv kommentar