Plejefamilie

af H, 16 år 1 år i pleje - publiceret den 13. Oct 2018
Hej
Kan tre venner, der har det dårligt derhjemme, flytte til samme plejeforældre

Redaktøren svarer:

Hej H

Tak for dit brev, som jeg vil forsøge at besvare på bedste vis.

Jeg kan udmærket godt forstå, at det ville være rigtig dejligt at kunne bo sammen med sine venner i den samme familie, da det med stor sandsynlighed kan give en fornemmelse af tryghed, da det at være anbragt jo faktisk er en sårbar situation.

Jeg vil dog sige, at jeg aldrig har hørt om nogen, som har været anbragt med deres venner. Oftest vil det være søskende, som bliver placeret i den samme familie - og selv det er der ikke nogen garanti for. Det kræver jo, at den familie man bor hos har plads og overskud til at have flere plejebørn, foruden måske at have deres egne børn. Det bedste råd jeg kan give dig er, at I simpelthen snakker med en sagsbehandler hos kommunens familieafdeling. Det er jo i sidste ende dem, som beslutter, hvor man bliver placeret henne.

Jeg håber, at dette svar kan hjælpe, selvom det er lidt kort.

Mvh
Sara

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.