PLEJEFAMILIE

af S, 12 år 1 år i pleje - publiceret den 16. Dec 2019
HEJ JEG SKAL I PLEJEFAMILIE, MEN HAR IKKE LYST TIL DET, MEN JEG KAN IKKE SELV BESTEMME, DET ER NOGET MIN KLUB HAR BESTEMT

Redaktøren svarer:

Hej S.

Først og fremmest vil jeg beklage det meget sene svar, det er slet ikke optimalt. Jeg håber, at du har fået snakket med nogle om dine tanker i mellem tiden.

Når det kommer til anbringelser, så er det kommunen, som tager en beslutning i forhold til, om du skal anbringes. Den klub du nævner, kan sagtens have været med til at fortælle kommunen, hvad de tænker, hvis de f.eks. er i tvivl om hvordan du har det derhjemme. Jeg kan sagtens forstå, at det er en enormt hård besked at få, da langt de fleste børn jo hellere vil blive boende hos deres forældre.

Jeg håber, at du har fået at vide hvorfor du skal i plejefamilie, og at de har taget din mening med i beslutningen. Da du er 12 år, har du nemlig lov til at være med i beslutningerne, og du har også lov til at klage, hvis du er utilfreds. I sidste ende er det dog kommunen, som tager beslutningen.

Jeg ved godt, at svaret måske ikke er super brugbart, men hvis du har brug for det, så skal du selvfølgelig bare skrive herind igen. Vi vil altid gøre vores bedste for at give nogle ordentlige svar tilbage.

De bedste hilsner
Sara

> Skriv kommentar