Plejesøskende

af Den Grimme Pige, 14 år 3 år i pleje - publiceret den 19. May 2011
Hej

Jeg bor i plejefamilie. Det har jeg gjort i 10 måneder. Udover det har jeg boet på opholdssted i [knap tre år].

På opholdsstedet havde jeg det meget svært, ikke mindst fordi, at min bardom havde sat dybe spor i mig.

Min mor valgte at anbringe os frivilligt, fordi hun havde en depression. Jeg synes, det var forkert gjort - dengang. Nu forstår jeg hende godt!

Jeg har 4 søskende, der bor 4 forskellige steder. Det er hårdt!

Udover det har jeg 2 plejesøskende, hvori den ene lige har fået barn. Jeg tror, de hader mig, men jeg ved ikke hvorfor? De ignorerer mig og snakker mindst muligt med mig. Jeg bliver så ked af det, fordi jeg kun valgte at komme i plejefamilie, fordi jeg vil have en familie omkring mig, ligesom da jeg var lille.

Jeg savner mine søskende, min mor, hele min familie. Jeg havde et meget tættere forhold til min familie - specielt en fætter og kusine - inden jeg blev anbragt.

Jeg har ingen venner. Jeg tror de ignorerer mig, fordi jeg er anbragt. Alle bagtaler mig.

Jeg tror kun, min plejefamilie har mig for pengenes skyld, fordi hvis de skal holde fest, gør de det altid, når jeg ikke er der. Og i sommerferien tager de kun på ferie, når jeg ikke er hjemme. Det vil sige, at jeg ikke kommer med )-:

Har i nogle gode hjemmesider, hvor man kan chatte online med andre børn i plejefamilier?

Hilsen den grimme pige

Redaktøren svarer:

Hej G-pige

Jeg synes, det er nogle hårde ting, du fortæller om, og jeg kan godt forstå, at du gerne vil chatte med nogen om det!

Hvis du kigger på Børnetinget under "plejebarn til plejebarn", kan du finde en chat, som lige er startet.

Jeg synes, det lyder godt, at du har haft et tæt forhold til din fætter og kusine - det skal du se, om du kan få igen.

Prøv at snakke med din sagsbehandler om, at du gerne vil have hjælp til at få kontakt med dem igen. Fortæl også, hvordan du har det med dine søskende - at du savner dem - måske kan du besøge dem.

Synes også, at du skal fortælle, hvordan du har det med at være i pleje - måske I sammen kan finde på noget, så du kan få det bedre med dine plejeforældre og deres børn.

Hvis det er svært at få det sagt, så find en voksen, som du føler dig tryg ved, og få vedkommende til at hjælpe dig med at få det sagt til din socialrådgiver.

Kommentarer:

Tak for det. Jeg har snakket med min plejefar om det hele. Han siger, at hvis de tog mig for pengenes skyld, ville jeg slet ikke være her. Jeg har også tænkt på at spørge min sagsbehandler. Tak for svaret (-:
Af mig igen 14 år 3 år i pleje
10. June 2011

Jeg troede altså, at I svarede nogenlunde med det samme, men der tog jeg så fejl. I var mit sidste håb.

Kommentar fra webredaktør Stefan:

Jeg er meget ked af, at der ikke er svaret inden for en uge, som vi bestræber os på. Der må være gået noget galt. Jeg har med det samme sendt en rykker til brevkasseredaktøren, og så håber jeg, at der kommer et svar meget hurtigt. Beklager igen mange gange!
Af Den Grimme Pige 14 år 3 år i pleje
31. May 2011

Hej

Jeg vil prøve at svare dit brev, og det er rigtigt, at der er gået lang tid. Det er vores fejl. Vi har alle troet, at en af os andre gjorde det. UNDSKYLD.

Jeg kan godt forstå, at det er svært, når du føler, at din plejefamilie ikke har dig, fordi de bare holder af dig og gerne vil have dig som en del af deres familie.

Jeg synes, du skal prøve at snakke med din sagbehandler om, at det er sådan, du har det med dine plejeforældre, og det ville være det allerbedste, hvis du også kunne snakke med dine plejeforældre om, hvordan du oplever at bo hos dem. Der er jo den mulighed, at de tror, de gør det, der er bedst for dig, og hvis ikke du har fortalt dem, at du ønsker det anderledes, kan de jo ikke vide det. De kan jo ikke læse dine tanker ... Måske din sagbehandler kan hjælpe dig med at snakke med dine plejeforældre ... Du kan også spørge din sagbehandler, om der er en netværksgruppe for plejebørn, fordi jeg kender ikke til, at der er en chat for plejebørn, men det kan være, at der er en netværksgruppe der, hvor du bor, og er der det, vil du jo møde andre plejebørn at snakke med.

Hvor meget ser du dine søskende? Har du nogensinde spurgt din sagbehandler, hvorfor I ikke blev anbragt sammen? Hvis du ikke ser dem ret tit, synes jeg, du skal sige til din sagbehandler, at du gerne vil se dem mere og bede hende/ham om at hjælpe med, at det kan blive muligt. Hvis du kender en voksen, du har tillid til, synes jeg, du skal snakke med ham eller hende, og få hjælp til at snakke med din sagsbehandler om, hvordan du har det.

Hvis du har brug for flere råd, må du skrive igen.

Hilsen fra Sisse
Af Sisse Bøgild (brevkasseredaktør)
07. June 2011

> Skriv kommentar