Problembarn ifølge alle

af Linea, 12 år - publiceret den 07. Aug 2014
Hej børnebrevkassen.

Jeg er en pige på 12 år, og jeg bor hos min mor og min meget trælse storebror.
For omkring et år siden flyttede jeg fra min far hjem til min mor, fordi min far havde en kone, der ikke kunne lide mig. De er så blevet skilt, og han har en meget sød kæreste nu. Men mig og min mor får det dårligere med hinanden.

Hvis Feks. Min mor går en tur, og jeg siger jeg bliver hjemme, hvis jeg fx er træt, så bliver jeg kaldt besværlig, bestemmende og forkælet.

Min fars kæreste har tilbudt mig, at jeg kan komme over til dem og bo. Men der er det, at jeg har næsten lige har flyttet skole, og jeg har kun gået der en uge, og hvis jeg så skulle flytte igen, ville det så være min 5. skole.

Jeg har cuttet og overvejer meget selvmord. Jeg har det af helvede til, og vil gerne væk, til udlandet, generelt bare LANGT væk hjemmefra.

Hvad skal jeg gøre?

Redaktøren svarer:

Hej Linea

Jeg kan godt forstå, at det føles rigtig hårdt, at din far har fundet en anden og du har måtte skifte skole så mange gange.
Men det er ikke nogen god løsning at cutte sig selv.
Det ændre ikke på, at du er ked af det, og du vil i fremtiden også blive rigtig ked af de ar, det giver dig, hvis du fortsætter.
Det kan hjælpe rigtig meget, at komme ud med de ting som gør en ked af det, så prøv at tal med en voksen, du er tryg ved.

Din far og din fars nye kæreste må virkelig holde af dig, siden de tilbyder dig at flytte hjem til dem.
Jeg er sikker på, at de ville blive virkelig ulykkelige over at miste dig.
Jeg synes det er en god ide at flytte hjem til dem, hvis livet hos din mor bliver ved med at være så hårdt.

Jeg tænker ikke, at din mor mener noget ondt med det hun siger.
Det lyder mere til, at hun ville ønske, at du ville tilbringe noget mere tid sammen med hende.
Jeg synes, at du skal prøve at sige til hende, at det gør dig ked af det, når hun kalder dig de ting.

Jeg håber, du får det bedre, men hvis det bliver helt skidt igen, så synes jeg, at du skal sms eller ringe til BørneTelefonen på 116 111 (mellem kl. 11.00-23.00) eller skrive til dem på BørneTelefonen.dk.

De bedste hilsner
Cindy

> Skriv kommentar