Så træt af mine plejeforældre

af Cecilia, 14 år 2 år i pleje - publiceret den 13. Feb 2009
Jeg hedder Cecilia og er 14 år gammel - og har det faktisk skidegodt normalt :)

Men her på det sidste er jeg blevet enormt træt af mine plejeforældre.


Jeg skal for det første altid hente og bringe mine små søskende i børnehave og skole. Det passer mig egentlig fint nok, for jeg skal jo alligevel den samme vej.

Men så er der jo det - og har aldrig set det som et problem før:
Jeg skal faktisk altid selv handle ind, lave mad, dække bord, vaske op, rydde op, gøre rent osv.

Og dag efter dag jeg (vi) kommer hjem fra skole, ligger min plejemor døddrukken i sofaen, og min plejefar tvinger mig til at købe alkohol til hende, ellers får jeg tæsk... Og da jeg kun er 14 år, kan man ikke købe alkohol... Så jeg må som en idiot ringe rundt og få andre til at købe for mig :s Endda for mine egne penge.

Hvis maden ikke er god nok, hvis den er for sent lavet, hvis jeg ikke kommer til tiden hjem fra skole, hvis min yngste lillesøster på 3 år tuder, når hun slår sig osv., så får jeg tæsk, fordi alt det åbenbart er min skyld.

Og jeg gider det simpelthen ikke mere.

Har en lillesøster på 12 år. Hun hjælper enormt meget til, og hun har aldrig tid til sine venner eller privatliv... Vi ikke se vores venner, og jeg må ikke ses med min kæreste. Vi skal komme lige hjem fra skole. Vi er nærmest spærret inde?

Er der ikke et eller andet, man kan gøre?

Noget som går rimelig stærkt?

For orker ikke at bortforklare mine blå mærker mere.

Kærlig hilsen
Cecilia

Redaktøren svarer:

Hej Cecilia.

Tak for dit brev.

Det, du fortæller om, er alvorligt, og det bekymrer mig meget, at du og dine søskende lever under sådanne forhold.
Jeg tænker derfor, at det er vigtigt, at der bliver handlet på dine beskrivelser af din/jeres livssituation.

Jeg vil råde dig til at søge hjælp udefra. Har du f.eks. en lærer i skolen, som du er glad for? Tal med ham eller hende om, hvad du oplever på samme måde, som du har skrevet her i brevet. Din lærer har det, man kalder "skærpet underretningspligt", hvilket betyder, at hun skal gå videre med informationer fra dig, som har indflydelse på din sundhed og trivsel. Det må man sige, at dine beskrivelser af din hverdag har, og derfor skal hun kontakte kommunen, som så skal hjælpe dig.

Du kan også selv kontakte din sagsbehandler, som er ansvarlig for, at du har det godt, hvis du har mulighed for det. Hun/han er forpligtet til at undersøge og handle på dine beskrivelser af din livssituation. Hvad der sker, og hvor hurtigt der sker noget, kan jeg ikke fortælle dig, men der vil i hvert fald blive taget hånd om dig og dine andre to søskende. Jeg tænker, at det er noget, der vil blive taget hånd om forholdsvis hurtigt, idet jeg tænker, at din sagsbehandler vil vurdere dine beskrivelser til at være meget bekymrende.

Hvis det kan være en hjælp for dig, kan du altid vise dit eget brev samt mit svar til din lærer og/eller sagsbehandler i kommunen. Det kan nemlig somme tider være lettere end at skulle formulere sig i tale.

Jeg krydser fingre for dig og håber på det bedste for dig.

Hvis du har lyst, er du velkommen til at skrive herind igen og fortælle mig om, hvad der er sket, og hvordan du har det!?

Knus fra Maia

Kommentarer:

Hej Maia.

undskyld jeg svarer så sent.
jeg tillod mig at vise min ældste lillesøster dit svar - og takket være hende OG dig er vi nu i gang med forflyttelse.

efter jeg havde vist min søs brevet, blev jeg gennemtæsket af min plejefar.
min lillesøster tog den yngste med sig og løb. de havde taget min mobil med sig.
først: ringede de 112 så politiet og ambulancen kom.
jeg blev selvfølgelig indlagt. og jeg valgte så at anmelde min plejefar.

det der NU sker er:
jeg kommer på en kanon god efterskole i 2 år.. (det betaler kommunen vist) og efter der kommer jeg på et bosted.

mine småsøskende flytter hjem til deres biologiske far, som desværre ikke er mig.

de små er smadder glade, og det er jeg virkelig også.

tak for hjælpen :)
Af Cecilia
06. March 2009

Wow.. Det lyder ikke som om du har en særlig god plejefamilie.. Jeg har selv været "Deltidsplejebarn" og jeg holdt virkelig meget af min plejefamilie og det gør jeg stadig selvom jeg ikk' ser dem så meget mere..
Af Tikki 13 år 3 år i pleje
02. March 2009

Hej Cecilia.

Tak for dit indlæg.

Det glæder mig, at både du og dine søskende er kommet væk. Jeg ønsker det bedste for jer alle i fremtiden.
Mht. tak for min hjælp, så var det så lidt. Det glæder mig, at du kunne bruge mine råd og har handlet på dem, så jeres livssituation nu ser helt anderledes ud. Flot - og for det skal du være stolt af dig selv!

Knus Maia (brevkasseredaktør)
Af Maia
11. March 2009

Og det skal lige siges:
Min plejefar ryger 6 år i fængsel for børnemishandling.
Og min plejemor kommer på et afvænningshjem for alkoholikere. Så det er vel faktisk for deres eget bedste, det vi har gjort nu?
Af cecilia 14 år
14. March 2009

Hej Cecilie.

Det glæder mig at høre, at der er blevet taget hånd om dig og dine søskende. Hvad der kommer ud af det ved vi ikke endnu, men det kan på ingen måde være forkert det du har gjort.

Knus Maia
Af Maia Bang
27. March 2009

> Skriv kommentar