Selvmord ...

af Chelle, 14 år - publiceret den 02. Apr 2010
Hey.

Jeg overvejer STÆRKT selvmord. Jeg har gået på seks forskellige skoler og er blevet mobbet ud af dem alle sammen. Jeg skal flytte skole igen efter sommerferien (går i 8.).

Jeg har en far, som er i et STORT misbrug af Coke ... Min mor er nærmest luder - hun får bare ikke penge for det (hun ryger også hash).

Det endte så med, at jeg allerede som 11-årig kom ud i mit første misbrug af alkohol og som 13-årig smøger.

Der er ingen, der kan lide mig, som jeg er. Jeg er lidt halvbuttet, og ingen siger noget sødt til mig. Jeg tænker bare, at ALT ville være meget nemmere, hvis jeg ikke var her mere.

Jeg begyndte som 10-årig at skære i mig selv på skulderen. Det hjalp, fordi jeg tænkte, at det var min skyld, at de var, som de var, og at der kun var én måde at mere eller mindre stoppe det på, og det var at gøre mig selv fortræd ...

Jeg ryger og skærer stadig i mig selv den dag i dag ... Der er ingen, der bemærker mig - heller ikke i skolen. Jeg tør næsten ikke gå uden for min dør, fordi jeg er bange for, hvad folk siger til mig ... Håber virkelig, I vil hjælpe mig.

Redaktøren svarer:

Hej Chelle.

Tak for dit indlæg.

Det bekymrer mig i den grad, at du har det så skidt og synes, du skal tale med nogen om det.

Begrænsningen ved Børnetinget er jo desværre, at vi ikke kan varetage denne funktion, hvorfor jeg vil anbefale dig at ringe til Livslinien på telefon: 70 201 201.

Jeg arbejder der selv som frivillig og kan derfor på det varmeste anbefale det. Det er meget dygtige og kompetente rådgivere, som sidder ved telefonen, og de vil kunne tale med dig og give dig nogen råd til, hvordan du kan tackle dine problemer. De er eksperter i at tale med mennesker, som overvejer selvmord.

Held og lykke med det.

Varme tanker og knus Maia

> Skriv kommentar