Selvmordstanker

af M, 14 år - publiceret den 11. Sep 2019
Hej jeg er en pige på 14. Jeg har det mega svært derhjemme, og vil rigtigt gerne i plejefamilie.
Jeg har selvmordstanker og har gjort skade på mig selv og er begyndt lidt igen.
Min far bor 6 timer væk fra mig, og min mor ser ham ik så tit.
Har haft stoppet min kontakt med min far for 1 år siden
Har lyst til at stoppe kontakten med ham igen, for sidst jeg var ved ham, var jeg ik så tryg ved det, fordi han ryger kanabis og han har slået mig før
Nogen gange råber ham og hans kærester af hinanden
De har et barn sammen som er 3 år gammelt
Er ikke så tryg ved at være ved min far mere
Ved min mor har jeg det pissesvært, fordi vi har skændtes meget sammen
Kan ikke lide at være ved min mor, fordi hun kan gøre mine tanker værre
Jeg har en lillebror ved min mor, som bliver 11 snart
Mit største ønske er at komme i pleje
Hvis jeg får et nej fra min mor, så går jeg amok, og så kan jeg ikke styre mig
Jeg har adhd, og det er lidt svært at styre
Jeg tager ikke medicin, fordi det må jeg ikke
Håber I vil hjælpe mig med det her
Kh den 14 år pige

Redaktøren svarer:

Hej M.
Hvor er det godt, at du har fundet vej herind, for det er tydeligt, at du ikke har det nemt, og jeg
vil prøve at besvare dit brev, så godt som jeg kan.
Først og fremmest er det jo ret alvorligt, at du har selvmordstanker og er selvskadende. Jeg
har desværre selv stået i samme situation, så jeg forstår udmærket godt, hvor meget det at
skade sig selv, kan føles som en god løsning, fordi det er en nem måde at komme af med
nogle af de mange smerter, man føler indeni. Men det er jo desværre kun for en kort stund.
Jeg synes helt sikkert du skal kontakte livslinjen. De er virkelig gode at snakke med om den
slags, og de kan også hjælpe dig yderligere, så du får den rette hjælp. For selvfølgelig skal du
leve! Du er stadig ung, og du har hele livet foran dig. Det kan føles sort lige nu, men jeg ved,
at det bliver bedre.
Jeg kan også sagtens forstå, at du føler dig utryg hos din far. Det er på ingen måde i orden, at
han slår dig, eller ryger kanabis når du er der! Og det er jo dit helt eget valg, om du ikke
ønsker at have kontakt til ham.
Sådan som jeg forstår dit brev, så bor du hos din mor, og hvis du skal anbringes, så vil
kommunen tage stilling til, om det er muligt, ud fra den situation. At skændes med sin mor er jo
meget normalt, men det er selvfølgelig ikke godt, at det forværre dine tanker.
Jeg kan kun anbefale, at du selv finder nummeret til din kommune, som så nok skal fortælle
dig, hvem du skal kontakte. Ellers kan du også snakke med en lærer eller en pædagog, som
du føler, at du kan stole på. Så skal de nemlig kontakte kommunen - det har de pligt til.
Du skriver at du har ADHD - det har jeg også selv, så jeg kender det kun alt for godt, når man
ikke kan styre sig. Det er rigtig hårdt, og det kan jo desværre gøre skænderierne med din mor
værre. Har du fået tilbudt nogle forløb, hvor du kan snakke med andre på din alder som også
har ADHD? Det kan nemlig være rigtigt godt, da du så kan finde ud af, at det du oplever og
føler er helt normalt. Den slags kan kommunen også hjælpe dig med. Hvad med andre former
for støtte - f.eks. en kontaktperson - er det noget du har?
Du har heldigvis en masse rettigheder, da du er over 12 år, og det er kommunens pligt, at
sørge for at høre, hvad din mening er. Det er dog ikke en garanti for at blive anbragt, da det
faktisk er en meget indgribende ting at gøre. De vil først og fremmest se på, om der er andre
muligheder for at hjælpe dig og din familie.
Jeg håber, at besvarelsen kan bruges, og at du får snakket med nogen om dine tanker. Du
skal selvfølgelig bare skrive til os igen, hvis du får brug for det. Det er derfor vi er her.
De bedste hilsner
Sara

> Skriv kommentar

Sig din mening

Er der ting du mangler her på hjemmesiden, eller har du gode ideer til nye funktioner, artikler eller lignende, så skriv til os.