SU. i plejefamilie.

af Paw, 17 år 11 år i pleje - publiceret den 15. Jan 2011
Kære Brevkasse

Jeg ville lige høre, om jeg er berettiget til at modtage SU, hvis jeg er i plejefamilie, og om det i så fald opgøres efter mine plejeforældres økonomi eller min mor, der har forældremyndigheden.

Jeg er 17 og fylder 18 til juni. Jeg har ingen intentioner om at flytte hjemmefra, før jeg er færdig med gymnasiet og har læst et sted, at plejebørn ikke skulle være berettigede til at modtage SU - hvilket jeg synes er fuldstændig forkasteligt.

Kh.
Paw

Redaktøren svarer:

Hej Paw

Jeg mener ikke, at du kan få SU, når du er i pleje.

Om det er forkasteligt, ja, det er svært at sige, men du har jo mulighed for at søge om ekstra hjælp, hvis du ikke kan få de penge, du skal have for, at det slår til.

Så prøv at snakke med din socialrådgiver om dine muligheder.

Hilsen Svend

Kommentarer:

Ja, lomme- og tøjpengene er udmærkede, men det, der irriterer mig mest, er, at man kommer til at "skille sig ud" og hele tiden føler sig en smule unormal - en konstant reminder, som let kunne afskaffes ...
Af Paw 17 år 11 år i pleje
27. February 2011

Du kan ikke få SU, når du er i en plejefamilie, men du får lommepenge, som de kalder det, og det gør du, så længe du er i pleje. Men når du så flytter fra din plejefamilie, kan du få SU, og ikke før.
Af Rosa 19 år 14 år i pleje
04. February 2011

Jeg fik tøj-lommepenge i stedet for SU ... Ganske udemærket, for du får godt nok ikke det samme som i SU, men du har mulighed for at søge om nogle ting. Det kan du ikke på SU.
Af Howst 21 år 10 år i pleje
28. January 2011

Jeg får en ynkelig mænge lommepenge pr. måned, som ikke dækker det mindste. Derudover støttes jeg ikke i yderligere udgifter, såsom skoleudflugter og lommeregner til halvandet tusind.

Det hele bliver ikke bedre af, at min enlige plejemor ikke får en øre af at have mig. Hårdtarbejdende og stresset er det stakkels menneske hele tiden.

Kommunen fylder r**** med penge, de nærige s***!
Af N 18 år 18 år i pleje
04. January 2012

Jeg er en pige på 18, som går på hhx. Jeg bor stadig i min plejefamilie, og jeg får SU for udeboende, altså 5.500 om måneden, da man stadig er afhængig af forældrenes indtægt. Min far bor i [by] - det er mere end 25 km fra mit uddannelsessted, så derfor får jeg udeboende.

Selv om man bor i pleje, kan man altså godt få SU. Bare man er igang med en uddannelse - man er lige så meget berettiget som alle andre unge.

Hilsen Kathrine
Af Kathrine 18 år 12 år i pleje
06. January 2012

Hej Katrine

Jeg tænker, at det er noget, som den, der anbringer, skønner - om der er muligheder for at få SU. Hvis man er anbragt, kan man som udgangspunkt ikke få SU. Men man kan jo prøve at høre sin sagsbehandler ad.

Med venlig hilsen
Svend Bladt
Af Svend Bladt (brevkasseredaktør)
09. January 2012

Hej. Jeg har boet i plejefamilie de sidste 15 år. Jeg vil bare sige, at man godt kan få SU, selvom man bor i plejefamilie.
Af michala 17 år 15 år i pleje
18. January 2012

Ifølge SU-betingelser kan du ikke få SU:

"Du kan ikke få SU i måneder, hvor du får andre former for offentlig støtte, der skal dække dine leveomkostninger. Får du kun offentlig støtte en del af måneden, udelukker SU-reglerne ikke, at du får SU den måned.

Anden offentlig støtte er for eksempel:
• Anbringelse i en døgninstitution eller familiepleje, hvor kommunen betaler opholdet"

OBS: Da jeg boede i plejefamilie, kunne jeg godt få SU, selvom der rent faktisk står, at jeg ikke kan få SU. Det eneste, du skal være OBS på, er, at kommunen vil forlange, at du betaler nogle af pengene til kommunen.

Dette synes jeg selv er fuldstændig latterligt, men om du kan få SU eller ej, er vel op til din SU-rådgiver.
Af Walz 19 år 3 år i pleje
19. April 2012

Hvorfor kan nogle plejebørn under uddannelse få SU og andre ikke? Jeg har været 6 år hos plejefamilie og skal nok blive der, til jeg er færdig uddannet???
Af Nico 18 år 6 år i pleje
30. May 2012

Jeg er også anbragt. Og jeg kan altså godt få SU. Jeg får det højeste, man kan få, fordi jeg ikke bor hjemme ved mine forældre ...
Af Line 18 år 4 år i pleje
02. June 2012

Jeg har været anbragt indtil juni 2011. Og siden jeg blev 18, har jeg fået SU som alle andre. Jeg fik den næsthøjeste sats. I den periode fik jeg også tøj og lommepenge.
Af Petreja 20 år 3 år i pleje
15. July 2012

Treba: Det er ikke helt korrekt! Du kan sagtens få SU, når du bor i plejefamilie. Derudover mister du så dine lomme- og tøjpenge, og samtidig er det op til ens sagsbehandler, om en del af ens SU skal gives til kommunen.

Nogle får og andre får ikke. Det er helt op til SU-rådgiveren, og hvis personen får SU, så skal man snakke med ens sagsbehandler omkring, hvad man gør i denne situation.

Der er mange regler, som spiller ind. Men det er ikke helt korrekt, at man ikke kan få SU, for det kan man sagtens.
Af Walz 19 år 3 år i pleje
14. August 2012

Der er mange forskellige svar, men man kan IKKE få SU, når du bor i din plejefamilie ...

I stedet kommer du på tøj- og lommepenge, som er ca 1.600 kr. om måneden.
Af treba 20 år 19 år i pleje
27. July 2012

Jeg har boet i pleje hele mit liv - Min værge er min "storebror".

Jeg er forældreløs - Har fået at vide, at jeg ikke kan få SU, når jeg er i pleje, men hvis man siger nej til tøj/lommepenge fra kommunen, som man jo kan som 18-årig, så burde man jo kunne få SU, da man ikke modtager nogen støtte fra kommunen.

Ved ikke, om det bare er i mit hoved, at det giver mening?
Af Anna 17 år 16 år i pleje
10. March 2014

Hej Anna,

Du er SU-berettiget, hvis anbringelsen ophører.
Din bror kan dog stadig være din værge, selv om du ikke er anbragt hos ham.

Jeg synes dog, du skal tale med din rådgiver om fordele og ulemper ved at frasige hjælpen fra kommunen.
Du er berettiget til efterværn, fra du er 18 - 23 år, så det er vigtigt, at du ikke kun tænker på muligheden for at få flere penge, men også ser på, hvad du egentlig kommer til at miste i forhold til den støtte, du ellers kan få fra kommunen.
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvilke behov du har m.v., men jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt på vej i den rigtige retning.

Bedste hilsner
Camilla
Af Camilla, redaktør 29 år
12. March 2014

Hej..

Jeg bor i pleje familie og jeg er 17 år og fylder 18 til maj.

Jeg spurgte min sagsbehandler, om man kunne få SU, da jeg skal bo i pleje 2 år endnu.
Det er mange penge, der ville være en hjælp at få, så man fx. kunne gemme nogen af dem til når man flytter.

Men hun sagde, at jeg ikke kunne få SU da jeg fik lomme/tøj penge..
Synes bare ikke, det er mange penge at få som 18 år.
Nu får jeg 400 hver fredag.. og er i gang med kørekort, plus der er snart en bil og benzin og diverse ting man nu mangler, man selv skal købe..

Så jer der har fået SU, hvordan har I fået det?
Af Julie 17 år 3 år i pleje
19. February 2014

> Skriv kommentar