SV: de hader mig virkelig

af chrissy, 15 år 7 år i pleje - publiceret den 29. Jan 2007
Hej igen..

Du har nok ret i det med, at det ikke hjælper... Men nu vil min plejemor have mig til psykolog (igen); selvom jeg bare ikke har spor lyst, men tør ikke sige det...

Jeg har på fornemmelsen, at det er startet, efter min hoppe (det er en hunhest) blev slagtet... Det gør virkelig ondt, for hun var på en måde min bedste ven... Min kæreste forstår mig heller ikke, for han hader heste, så han er ikke til meget hjælp...

De vidste godt, at jeg virkelig holdte af den pony, selvom jeg ikke kunne ride på den, og nu er jeg bare rigtig sur og ked... Jeg sagde til dem, at jeg ville holde op med at spise, hvis de slagtede hende, men de ville ikke høre, så jeg har haft spiseforstyrrelser pga. det, men det forstår de bare ikke...

Hvad skal jeg gøre for, at de forstår??

Redaktøren svarer:

Hej Chrissy

Hvorfor vil du ikke til psykolog? En god psykolog kan jo hjælpe dig til at få det bedre. Måske også hjælpe dig til at få dine omgivelser til at forstå, hvordan du har det.

Jeg kan godt forstå, at du har været og er ualmindelig ked af, at din hest er blevet slagtet (hvorfor blev den det?). Jeg har selv heste og har altid haft en hest, som virkelig var min bedste ven. Det var min hest, der vidste ALT om mig. Det var min hest, der trøstede mig, når livet var for svært, og det var min hest, der altid var glad for at se mig.

Nu er jeg 45 år, og det er ikke længere min hest, der er det allervigtigste i mit liv - det er min familie. Men jeg har det ALTID godt sammen med mine heste, og jeg bruger stadig en del tid på dem, og når jeg er ude og ride er alt andet langt væk, der er kun mig og hesten, og det er bare dejligt.

Jeg synes, du skal tage imod tilbudet om at komme til psykolog. Husk på, at det er meningen, at DU skal få det bedre, og at psykologen er til for dig.

Men for, at du kan give dig selv en rimelig chance, er det nødvendigt, at du er ærlig, så vil du få det bedste ud af det.

Husk på, at psykologen har tavshedspligt. Det betyder, at der ikke er noget af det, du fortæller, der kommer videre til nogen andre, så vær ikke bange.

Hvis du af en eller anden grund ikke kan lide den psykolog, du taler med første gang, så giv det en chance, men virker det stadig ikke, så prøv en anden. Det vigtige er, at DU føler dig tryg ved han/hende, og at du får det bedre med dig selv.

Hilsen fra Sisse.

> Skriv kommentar