Tøjpenge

af Merto, 17 år 7 år i pleje - publiceret den 29. Nov 2012
Hej!

Jeg er anbragt på institution, og de udbetaler mine tøjpenge efter kvitteringer - altså når jeg har købt tøj.

Når året er gået, nulstiller de min konto - dvs. hvis der er penge tilbage, trækker de dem. Er de penge, der er til overs, ikke mine egne???

Redaktøren svarer:

Hej Metro.

Først: Undskyld jeg ikke har svaret før nu. Jeg ved godt, at det ikke er godt nok, men her er mit svar.
Jo, de penge, du får i tøjpenge, er dine - der er helt klare takster for, hvad du skal have i lommepenge, og hvad du skal have i tøjpenge ... De må gerne sikre sig, at du bruger dine tøjpenge til tøj og ikke lommepenge. De må ikke tage dine tøjpenge - altså må de ikke nulstille din konto.

Jeg synes, du skal kontakte din sagbehandler og snakke med ham/hende om det. Jeg ved, at nogle kommuner udbetaler lomme- og tøjpenge til den unge selv på deres egen konto. Måske du kan få sådan en aftale med din sagsbehandler ... 

Jeg undrer mig også over, at du selv skal lægge ud til køb af tøj, før du kan få pengene - hvor får du penge fra til det? Det synes jeg også, at du skal fortælle din sagsbehandler.
Hvis du ikke kan få fat i din sagbehandler og snakke med hende/ham, så skal du sende en mail, hvor du fortæller, hvad det handler om. Med en mail kan du jo "bevise", at du har kontaktet dem inden nytår. Det er i det hele taget en god idé at maile - så kan du jo altid se, hvornår du har kontaktet din sagbehandler, også hvis du kommer i den situation, at du skal indsende en klage over en eller anden afgørelse i fremtiden.

Venlig hilsen 
Sisse

Kommentarer:

Mon snart I svarer? Ã…ret er snart gået, så de tager mine tøjpenge.
Af Merto 17 år 7 år i pleje
17. December 2012

Hej Merto

Jeg er meget ked af, at der endnu ikke er blevet svaret.

Jeg har rykket brevkasseredaktøren flere gange, og jeg håber på, at der kommer svar snarest.

Mit umiddelbare gæt er, at tøjpengene som udgangspunkt er dine - med mindre at der er lavet aftale om, at de forvalter dem for dig - eller hvis de kan dokumentere, at pengene er blevet brugt. Men vi må se, hvad brevkasseredaktøren svarer efter at have undersøgt det.

Beklager igen mange gange :-(

Med venlig hilsen
Stefan
Af Stefan, webredaktør 35 år 15 år i pleje
17. December 2012

> Skriv kommentar