Vi vil have sex og vi vil sove hos hinanden men må ikke for min plejemor

af S.H.A, 14 år 5 år i pleje - publiceret den 05. Oct 2014
Hej
Jeg har en kæreste på 14 år ligesom mig selv. Hun er nogle måneder yngre end mig, men det spiller vist ingen rolle. For en uges tid siden sov jeg hjemme hos min kæreste. Jeg måtte godt for min mor, men det syntes min plejemor ikke om.
Min mor og jeg har snakket meget om sex lige siden jeg var 7 år, og jeg ved godt, at det er vigtigt at beskytte sig osv., og det ved min kæreste også. Det er okay med min kærestes mor og far, at jeg sover hos hende, men min plejemor siger nej. Det må vi jo så ligesom finde ud af, men det jeg egentlig vil vide er, om det er okay, hvis jeg har sex med min kæreste. Det virker som om, at hun har rigtig meget lyst. Hun ikke kun virker som om hun har lyst, hun siger det også. Mit spørgsmål er: altså hvis jeg har sex med min kæreste, har jeg så gjort noget ulovligt, som kan give mig selv 8 års fængsel? Hvis jeg nu bliver 15, og det sker mens hun er 14?
Og hvis nej, er det så okay at jeg har sex med hende??

Redaktøren svarer:

Hej S.H.A.

Tak for dit brev. Jeg vil prøve at besvare det så godt, jeg kan.

Hvis du har sex med din kæreste nu, gør du ikke noget ulovligt. Det er rigtigt, at der findes en lov om, at man ikke må have sex med en, der er under 15 år. Den lov er til for at beskytte unge mod, at voksne kan have sex med dem. Men fordi i er på samme alder og begge gerne vil, så vil du ikke blive straffet - heller ikke selv om du bliver 15 og hun er 14. Så længe i begge gerne vil og respekterer hinanden og hinandens grænser, synes jeg, det er okay, at I har sex.

Jeg synes, det er rigtig godt, at du snakker med nogen om det. Det er helt naturligt, og det er et svært spørgsmål, hvornår det er rigtigt at have sex. Det er godt, at dig og din mor kan og har snakket om, hvordan man beskytter sig og andre ting omkring sex. Men jeg synes alligevel, du skal snakke med din plejemor igen, for hvis du gør noget, hun er imod bag hendes ryg, kan det hurtigt blive en større konflikt. Bliv ved med at være ærlig og åben, og fortæl hende, at det er noget, som både du og din kæreste har lyst til, og at I godt ved, hvordan man beskytter sig. På den måde tror jeg, at hun vil have lettere ved at forstå det.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Med venlig hilsen Naja

Kommentarer:

Hej Naja,

Jeg er rigtig glad for de råd og de ting, du skrev.

Men min plejemor er desværre bare typen, som står ved sine holdninger, så jeg tvivler på at jeg kan få grønt lys af hende - men tak alligevel :)
Af S.H.A 14 år 5 år i pleje
08. October 2014

> Skriv kommentar