Vil i plejefamilie

af Malle, 12 år - publiceret den 15. Apr 2012
Hej.

Jeg har det rigtig svært med min mor. Vi skændes hele tiden, og hun bliver sur over alt. Når hun bliver sur, kaster hun med ting. Den eneste, der er her for mig, er min far. Ham elsker jeg over hele verden. Jeg vil bare flygte med ham og finde en stedmor.

Jeg kan virkelig ikke klare min mor - hun er alt for meget! Jeg har cuttet på grund af hende. Den eneste grund til, at jeg græder, er min mor. Hun er det værste, jeg kender, og jeg har prøvet at flygte væk fra mit hus. Jeg havde bare ikke mod nok til det, selvom jeg havde pakket mine ting. Jeg tænker på andre - hvordan de har det med deres mødre, og jeg skændes bare hele tiden. Jeg har prøvet at begå selvmord to gange. Har overvejet det igen.

Jeg vil rigtig meget i plejefamilie, uden at hun ved det. Jeg fortæller min far, at jeg ikke kan klare hende mere. Jeg er ligeglad med, om I synes, at det er dumt at flygte væk fra hende. Jeg vil bare have et link, hvor jeg kan komme i en plejefamilie. Har dog også tænkt mig at ringe til børnetelefonen, så det behøver I ikke at nævne.

Redaktøren svarer:

Hej Malle,

Det lyder til, at du har det rigtig hårdt! Det er jeg ked af at høre.

Jeg kan desværre ikke give dig et link til et sted, hvor man kan søge om at komme i familiepleje - det havde dog været en nem måde at gøre det på. Du skal i stedet kontakte den kommune, du bor i, og tale med en socialrådgiver om de ting, der gør, at du har det så svært, og så kan hun/han hjælpe dig videre.

Det er godt, at du har din far, som du holder af og har det godt sammen med. Måske du har anden familie, du kan tale med, og som måske kan hjælpe dig - eller måske en lærer eller anden person, du har tillid til?

Jeg håber, du finder en løsning på dine problemer, og at du får den hjælp, du har behov for - ingen skal gå og have det så svært.

Mange hilsner Camilla

Kommentarer:

Hej,

Det lyder, som om du skal have hjælp.

Jeg har kun levet et liv på børnehjem og i plejefamilier og så meget andet, og så kom jeg hjem til min mor igen, og hun var psykisk syg, så hun bankede mig, skældte mig ud og kastede også med ting.

Jeg prøvede også at dræbe mig selv, men det er ikke godt at prøve på at dræbe sig selv, for tro mig, søde, du vil få det godt igen - det eneste, du skal gøre, er bare at ringe til "akut hjælp" [på sygehuset], så kan de komme og hente dig, og så kan du komme i plejefamilie.

Men det bedste, du kan gøre, er hvis du har nogen i familien, som du ved hvor bor. Så en dag, hvor din mor går en tur eller andet, så pak en taske med dine vigtigste ting og tag fx over til din far og fortæl ham det. Og husk at pakke alle former for ting, for det kan være, at din mor ikke vil give dig dine ting, hvis du ikke kommer hjem igen.

Men vær stærk og håber virkelig for dig, at du får det godt. Nogen gange hjælper det at have nogen at snakke med, så husk at ring til de akutte - de hjælper virkelig. Det gjorde de med mig.

Vi ses, Malle, og inshallah, alt skal nok blive godt - og inshallah betyder "i din fremtid" på arabisk. Det er fordi jeg er muslim. Ok, vi ses, og lad der ske dig alt godt i din fremtid.
Af awax0010 12 år 5 år i pleje
04. May 2012

> Skriv kommentar